XL-BYG Meding

04/12/2025

XL BYG NÆSTVED FORLÆNGER AFTALEN MED DE GRØNNE

Ét af de samarbejder, der går længst tilbage i klubbens historie, fortsætter også i 2026.
XL Byg Meding på Femøvej har i mere end 30 år været en trofast og loyal partner – en ægte lokal virksomhed, der servicerer både håndværkere og private.

🗣️ Fra XL Byg Næstved

Jack Hyltoft fortæller:

“XL-BYG Næstved støtter byens hold. Vi er en stærk medspiller i byens byggeprojekter – både for håndværkere, entreprenører og selvbyggere.
På havnen i Næstved finder du os med 22.000 m² trælast med byggecenter og drive-in.
Vi har været en del af byens udvikling de seneste 100 år, og igennem alle årene har det været en vigtig del af vores DNA at støtte op om det lokale – og selvfølgelig som trofast sponsor i byens fodboldklub.”

🗣️ Fra Næstved Boldklub

Salgschef Søren Juul siger:

“Casen med XL-Byg Næstved er jo én af dem, hvor der følger en masse historie med. De har været med gennem årtier og har været vidner til en masse store oplevelser med klubben – og selvfølgelig også de ærgerlige nedture, der har sneget sig ind engang imellem.
De har holdt ved og er stadig med ombord på en ny rejse ind i 2026 med byens fodboldhold.
Vores samarbejde er et tegn på et godt, stærkt og gedigent lokalt partnerskab.”


-->
Privatlivspolitik

Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores websted og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner af webstedet du synes er mest interessante og nyttige.