Ugens Nyt fra Fodboldchef Kenneth Gangsted
Undskyld, det må være på sin plads at starte med det.
–
At tabe 7-0 kan på ingen måde accepteres og vi lægger os fladt ned.
–
Der var ro i bussen på vej hjem, det var kun Bimme, som altid har noget på hjertet og til tider Torben, som godt nok er en mand af få ord, som snakkede lidt…. Når det så er sagt, så er det tid til at rejse os igen, vi har været der før.
–
I sæsonen 21/22:
Kolding – Næstved 5-0
Kampen efter slog vi Brabrand 1-0, hjemme.
I sæsonen 22/23:
Vejle – Næstved 6-0
Kampen efter slog vi Nykøbing 3-0 hjemme.
–
Så på Søndag, kommer drengene til at lægge alt på banen, når Middelfart kigger forbi, det tør jeg godt love og vi kan forhåbentligt stikke en kæp i hjulet for dem og selv komme tilbage på sporet.
–
I dag er der kamp for vores DS hjemme imod Herlev, det bliver en spændende kamp og en sejr er påkrævet, hvis vi skal have kontakt igen, og dermed selv kan være med til at afgøre om den skal stå på DS næste sæson. Vi spillede en god kamp ude imod GVI, men sejren gled os desværre af hænde indenfor de sidste 10 minutter, det var meget bittert for vi havde fortjent mere.
Ellers står den på lokalopgør på lørdag imod Nykøbing for U17 & U19, de kampe er altid spændende at følge, og på ungdomsniveau ved spillerne også godt hvad det betyder at gå sejrsrigt ud af disse opgør.
–
Ellers har ugen budt på en masse samtaler med trænerne i TCS, vi er så småt ved at få lagt trænerkabalen frem imod den kommende sæson.
God Weekend.