Ugens Nyt fra Fodboldchef Kenneth Gangsted
Desværre tabte vi 2. påskedag hjemme imod Fremad Amager, men langt hen ad vejen, så vi et andet spillestilsudtryk og selvom ingen af os kan li at tabe fodboldkampe, så var præstationen absolut godkendt.
Der er noget at arbejde videre med og det vil tage noget tid at skulle vænne sig til at arbejde mere med bolden og finde løsninger i den offensive del af spillet, derfor bliver de resterende ni kampe i slutspillet meget vigtige ift at forberede os på den bedste mulige måde frem imod den nye sæson.
Søndag står den på Skive, vi har spillet to tætte kampe imod dem og på søndag venter der os endnu en. Skive har en rigtig god base i deres kollektiv og så har de i Sloth en spiller med X Factor, ham skal vi være opmærksomme på, derudover har Skive flere gange i denne sæson formået at score i overtiden, senest imod Middelfart, så vi skal snøre sækken når muligheden er der.
Vi har MK og FC tilbage fra karantæne, derudover fik vi gode værdifulde minutter i benene på Friedrich i sidste kamp, ellers har ugen budt på gensyn til Bust og Freitag på træningsbanen, dejligt at se at begge spillere langsomt er på vej tilbage, med lidt held kan de begge måske få nogen kampe inden sæsonen slutter helt.
I tirsdag vandt DS holdet kærkomment 2-1 over lokal rivalerne fra Nykøbing, første mål blev sat ind af den store rødhåret fra Sorø, Valdemar Mikkelsen , som er ved at finde formen igen og presser hårdt på for spilletid på divisionsholdet og 2-0 målet blev scoret af Silas Teglers , som blot er 2 års U17. Tillykke Silas , fortsæt det flotte arbejde du lægger for dagen. DS holdet holder friweekend, det samme med vores U13, til gengæld sender vi både U17 & U19 i kamp Lørdag imod Viborg hjemme og vores U14 spiller ude imod BSF Lørdag og U15 hold hjemme imod HB Køge søndag, så kom ud og støt de unge næver drenge.
I ønskes alle en god weekend.