Ugens nyt!

04/04/2025
UGENS NYT fra Fodboldchef Kenneth Gangsted
*
En god sejr imod arvefjenderne fra Nykøbing skal følges op af en god præstation og sejr imod Ishøj.
Det er målet at sikre Top 6 i dagens kamp, så vi kan krydse vores første delmål for sæsonen af.
Vi ved, at Ishøj er et hold som aldrig lægger sig ned, det mærkede vi på egen krop sidste gang vi mødte dem. 2-0 oppe og en mand i overtal og alligevel kæmpede de sig bravt tilbage. Vi skal derfor være ekstrem afklaret og disciplineret i dagens kamp og så skal vi holde dem i et jerngreb fra start til slut, lykkedes vi med det, så er jeg ret sikker på, at vi står med 3 point mere på kontoen efter kampen.
*
På spillerfronten glider Silas Trier ind i brutto truppen igen og kan dermed få en rolle i dagens opgør. Friedrich har nu fået klarhed over den skade, som har drillet ham igennem hele opstarten og med lidt held får vi ham at se i kamp indenfor en kort periode, måske allerede næste weekend. Gustav Møller er også i bedring efter en drilsk skade, som har holdt ham ude siden uge 1 af opstarten, tilbage på skadeslisten står Freitag, som arbejder ihærdigt på at komme sig over sin knæskade, Bust som vi desværre ikke forventer at se mere i aktion i foråret og Blynov som har haft sine første træningspas efter hans knæoperation og så har vi FC i karantæne , forhåbentlig sidste kamp, men vi ved det ikke endnu, da DBU’s disciplinærudvalg er igang med en undersøgelse af situationen, vi afventer endelig afgørelse og håber på, at den allerede afsagte karantæne fastholdes.
Hamlet fik debut imod Nykøbing og vi kan nu få hans navn op at hænge på vores Wall of Talent i NIF. Tillykke Hamlet ! Vi bliver rigtige stolte hver gang en af vores grønne spillere opnår denne status, til kampen imod Nykøbing var 7 ud af 18 spillere fra egen avl. Det er ikke så tosset , men vi skal også huske på, at det arbejde der udføres i Talentcenteret ikke kan stå alene, vores øvrige spillere, som kommer fra andre klubber af skal roses og anerkendes for at favne vores egne spillere og de har dermed også en kæmpe aktie i deres udvikling. Når jeg ser træning og jeg eksempelvis ser hvordan Schoop kommer med fif til de unge spillere , jeg ser Kongstedt snakke med MJ på vej ned af stien til træningsbanen eller Calle uddele roser for en god pasning til en af de unge, så bliver jeg glad. Jeg kunne nævne mange flere af de ældre spillere, som virkelig bidrager, og det er en fornøjelse at være vidende til.
*
Jeg håber, at se mange af jer på stadion senere idag , kom og støt drengene, så vi kan få lukket Top 6 af.