Så står sæsonstarten endelig foran døren, men inden vi kommer til AB kampen, så vil jeg gerne vende sidste uges træningskamp mod Kronborgs Sønner.
Jeg synes Helsingør kampen var godkendt. Der var tre ting jeg specielt hæftede mig ved:
2: Vi havde mange flotte gennembrudshidsige angreb specielt i første halvleg, hvor vi satte tingene flot sammen og burde have haft scoret 2-3 mål yderligere.
3: Vi forsvarede indædt vores føring med alle mand bagved bolden de sidste 15 min. Det var tydeligt for mig at se, at vigtigheden af at vinde den kamp, blev vægtet højere end at få loaded alle spillere. Vi havde to friske spillere klar, som vi kunne have bragt i spil, men trænerteamet prioriterede, at rytmen ikke skulle brydes, for det kunne potentielt have ændret udfaldet. Nogen vil hævde: “ja men det var jo bare en træningskamp – resultatet er ligegyldigt.”
Jeg vil til enhver tid hævde, at vigtigheden af at samle på succeser, herunder sejre i kampe, er det vigtigste. Jeg er bedøvende ligeglad med, om det er en træningskamp, det er altid dejligt med en sejr og en god præstation
I onsdags fik vi desværre tilføjet Friedrich til skadeslisten, da hans fod hang fast i den knastørre græsbane, som vi pt må døje med, da vi ikke kan få vandet banen inden træning.
Det er bittert for alle spillerne og ikke mindst Friedrich, som var inde i en rigtig god periode og virkelig bankede på døren til start 11’eren…
På den positive side skal det nævnes at Silas Trier, er i markant fremgang – lige så skidt han er på en golfbane, ligeså god var han på træningsbanen i tirsdags – heldigvis er fodbold han er ansat til at spille
Lørdag, står vi overfor en spændende modstander: AB
Det virker som om, at de har fået ro på bagsmækken efter en turbulent sæson. Kendskabet er begrænset og med deres trænerskifte er der sikkert også sket en del spillemæssige forandringer hos dem. Vi skal holde fokus på os selv og arbejde videre med de ting, som Skovdahl har sat i søen, uanfægtet, at vi nu spiller om point.
Vi skal finde vores eget spil og tro på, at det kan bære os igennem en hel sæson, også selvom vi står overfor en god modstander i premierekampen og bøvler med nogen skader.
Vi er spændte og klar på at løse opgaven, og håber på at se en masse grønne fans på Gladsaxe Stadion, så spillerne får den bedst mulige opbakning
Til sidst vil jeg gerne runde af med en lille teaser. Senere idag vil vi breake en nyhed.
Næstved er en lille by og rygterne løber hurtigere end vandet rinder gennem den fritlagte Suså, så mon ikke der sidder en grøn hjerne derude, som allerede ved hvad der kommer til at ske.
–
Fodboldchef