Selim Baskaya skal i den kommende sæson tørne ud for Næstved Boldklub.
Med næsten 100 førsteholdskampe for FC Roskilde i 1. og 2. division har den 22-årige Baskaya vist sit værd på højt niveau, hvor hans stærke afslutningsfod har kastet 18 mål af sig fra en position på den centrale del af banen.
🗣️ Sportschef Kenneth Gangsted:
“Med Selim får vi en spiller, der kan score mål, sætte sine medspillere op i assistspillet, og som har en stærk fod på standarder. Derudover dækker han flere positioner og har allerede god erfaring fra Roskilde. Det er efter min mening en stærk tilføjelse til truppen, som vil skærpe konkurrencen yderligere.”
For Selim Baskaya er der tale om det første klubskifte i karrieren:
🗣️ Selim Baskaya:
“I mit fodboldliv har jeg ofte mødt Næstved, og især på udebane har jeg nydt at mærke den stærke fodboldkultur i byen. Nu vil jeg gøre alt for, at Næstved blander sig helt i toppen i den kommende sæson, for jeg har ambitioner om igen at spille 1. division.”
Velkommen til Næstved, Selim!

