Freitag og MK siger farvel til Næstved
Næstved Boldklub tager afsked med to offensive profiler. Mads Freitag og Mathias Kristensen forlader klubben efter skadesprægede ophold i den grønne trøje.
Sportschef Peter Dinesen siger om Mathias Kristensen:
“MK er en kanon fyr med en helt særlig målnæse. Desværre har en længerevarende knæskade sat en stopper for muligheden for at fortsætte på topniveau. Klub og spiller er derfor enige om at afslutte samarbejdet før tid. Vi takker MK for indsatsen og ønsker ham alt det bedste fremover.”
Mads Freitag forlader ligeledes Næstved efter i alt 57 kampe fordelt på to ophold. Peter Dinesen udtaler:
“Freitag har været ramt af en alvorlig skade og har siden haft svært ved at få spilletid på vores førstehold. Han har brug for kontinuerlig spilletid, som vi ikke kan love i Næstved. Freitag er en god fyr, og vi ønsker ham alt det bedste fremover.”
Tak for indsatsen – held og lykke videre til jer begge.
