Tak for et fantastisk efterår

20/11/2025
Kære grønne fans, sponsorer, frivillige og hele Næstved.
 
Vores sidste hjemmekamp i efteråret er nu spillet, og om lidt sender vi spillerne på en velfortjent juleferie.
 
Det har været et efterår fyldt med udvikling, fight og fællesskab – og vi var aldrig nået hertil uden jer. Hver eneste kamp, hver eneste klapsalve og hver eneste støttebevægelse har gjort en forskel.
 
Vi går på vinterpause med en imponerende 2. plads i tabellen, og det kan vi alle være stolte af!
 
Forude venter et par træningskampe inden vi sender spillerne på juleferie, og når de vender tilbage, fortsætter arbejdet for at stå endnu stærkere, når foråret og turneringen starter op igen.
 
Uanset om vi har spillet hjemme eller ude, har jeres opbakning kunnet mærkes. Næstved er noget særligt – og det beviser I uge efter uge.
 
Tak er kun et fattigt ord – men vi mener det fra hjertet: tak for jeres fantastiske støtte gennem hele efteråret! 
 
Selvom vi går på vinterpause, går klubben bestemt ikke i stå. De kommende måneder skal bruges på at udvikle Næstved Boldklub, så vi kan fortsætte med at løfte både hold, fans og hele fællesskabet.
 
Vi glæder os til at tage hul på et stærkt forår sammen med jer!
Privatlivspolitik

Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores websted og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner af webstedet du synes er mest interessante og nyttige.