SPAREKASSEN SJÆLLAND-FYN FORLÆNGER SAMARBEJDET MED NÆSTVED BOLDKLUB.
–
Næstved Boldklub er stolte over, at Sparekassen Sjælland-Fyn netop har valgt at forlænge deres samarbejdsaftale og dermed fortsætter som en vigtig del af det grønne fællesskab.
Hos Sparekassen Sjælland-Fyn er der stor opbakning til det lokale – både på banen og udenfor. Sponsoratet handler ikke kun om fodbold, men også om at styrke netværket i lokalområdet og støtte op om de mange aktiviteter, der året rundt samler mennesker, virksomheder og frivillige omkring klubben.
–

“Vi ser stor værdi i det fællesskab og den netværkskultur, der er skabt i og omkring Næstved Boldklub. Det vil vi gerne fortsætte med at være en del af – vi tror på det lokale og på potentialet i klubben,” lyder det fra Områdedirektør Kenneth Henriksen fra Sparekassen Sjælland-Fyn i Næstved.
–

“I en tid hvor man oplever et par bump på vejen, der er det ekstra glædeligt, når man mærker en stærk opbakning. Det gør vi heldigvis mange steder fra og én af dem er Sparekassen Sjælland-Fyn – de har netop valgt at forlænge deres aftale med os og ikke nok med det, så har de også valgt at øge deres engagement, hvilket er helt fantastisk. Det varmer i en tid, hvor vi er ved at lægge stenene til den nye sæson, som vi er langt med. Jeg ser meget frem til det fortsatte stærke og tætte samarbejde med Sparekassen Sjælland-Fyn og til de fælles oplevelser i den nye sæson”, siger salgschef Søren Juul.
–
Tusind tak for opbakningen – vi glæder os til det fortsatte samarbejde