Rutineret forsvarsspiller skifter til Næstved

01/08/2026
 
Næstved Boldklub har sikret sig en stærk defensiv forstærkning. 24-årige Mads-Emil Langberg er købt fri af FC Helsingør og tilslutter sig nu de grønne.
 
Langberg er uddannet i Lyngby Boldklub og fortsatte siden karrieren i Hillerød, hvor han fik erfaring fra 1. division. Herefter blev det til mere end 70 kampe for Fremad Amager, inden han i foråret tørnede ud for FC Helsingør i 2. division.
 
Sportschef Kenneth Gangsted glæder sig over tilgangen:
 
💬 “Lange, som han kaldes i daglig tale, bidrager med ro og kvalitet defensivt, men også offensivt, hvor han passer godt ind i den måde, vi ønsker at bygge spillet op på. Vi får en spiller med stor erfaring fra divisionsfodbolden, som kender de scenarier, vi møder rundt omkring på stadions i Danmark.
 
Han har tidligere præsteret på et højt niveau i Fremad Amager, som på mange måder minder om os i forhold til forventninger og pres fra omverdenen. Det er en klar fordel, når vi går ind til en sæson, hvor vi forventer en meget jævnbyrdig 2. division.”
 
Vi byder Mads-Emil Langberg hjerteligt velkommen til Næstved Boldklub! 💚
 
Mads-Emil kommer til at spille med trøje nummer 16.
Privatlivspolitik

Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores websted og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner af webstedet du synes er mest interessante og nyttige.