Peter Dinesen stopper hos De Grønne

22/05/2025
Peter Dinesen stopper som Teknisk Chef og Rekrutteringsansvarlig hos Næstved Boldklub efter denne sæson.
Det sportslige ledelses setup står foran større forandringer frem mod den nye sæson. Det betyder bla. at stillingen som Teknisk Chef nedlægges, en rolle som Peter Dinesen har bestridt siden sommer.
Vi havde meget gerne set Dinesen fortsætte i en ny rolle i den sportslige ledelse, men det kunne han desværre ikke få til at hænge sammen. Vi skylder Peter Dinesen en stor tak for hans dedikeret indsats igennem mange år.
En klubmand med et stort grønt hjerte, som har været medvirkende til mange gode transfers, haft et enormt stort kendskab til spillere i ind- og udland, haft et stort netværk ind i andre klubber og har formodet at sætte stærke trupper sammen for relativ begrænsede midler sammenlignet med andre klubber – han har virkelig gjort en forskel for klubben, siger direktør Peter Nielsen.
Vi ønsker Dinesen al det bedste fremover og håber, at se ham tilbage hos De Grønne på et senere tidspunkt
-->
Privatlivspolitik

Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores websted og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner af webstedet du synes er mest interessante og nyttige.