Ny træner i U Truppen

20/07/2024

VELKOMMEN TIL JON!

Efter Brian’s afgang tidligere på måneden, har vi ledt efter hans afløser – det har vi nu fundet i Jon Bryntesson 👏🏼
Jon kommer med solid erfaring fra klubber som Brøndby , AB og Roskilde og kommer til at træde ind i trænerteamet omkring U Truppen ( Tidligere U19/23 ) her får han en vigtig rolle sammen med de øvrige trænere i at klargøre de ældste spillere til at kunne komme i betragtning til Divisionsholdet 💪🏼
Vores mission i Talentcenteret er, at udvikle Grønne spillere til stadion og med tilgangen af Jon styrker vi set uppet yderligere, udover at indgå i træningerne med U Truppen kommer Jon også til at deltage en gang om ugen med Divisionsholdet. Det har heletiden været et stort ønske fra min side af, at træneren, som leder kampene for U- holdet i DS, skal være endnu tættere på Divisionsspillerne, for at have et dybere kendskab til deres kompetencer, når de skal bringes i spil sammen med spillerne fra U Truppen. U holdet er ikke et hold, som kan klare sig på spillemæssige relationer, da spillerne ikke træner sammen, som øvrige hold gør, så Jon skal være rigtig skarp undervejs til at læse og lede kampene for at vinde og det hjælper vi ham forhåbentlig med ved at han deltager i træninger begge steder
Jon bliver derfor endnu et bindeled mellem Div og Talentcenteret, ligesom Zouher og Lasse også udfylder roller, som er tværgående og som bl.a. styrker transitionsprocessen fra ungdom til seniorfodbold som måske er den sværeste overgang overhovedet.
Jon 🗣️ Lidt om mig
“Mit navn er Jon Bryntesson. Jeg er 48 år. Gift med Berit og far til 4 børn på 30, 28, 24 og 10 år. Vi bor i hus i Brøndby og det er kun den yngste der bor hjemme.
Udover det så bor vi sammen med min svigerfar så vi er 3 generationer sammen.
Min træner erfaring kommer fra Brøndby, Vanløse, AB og Roskilde. Så har jeg arbejdet med ledelse i 25 år i privat regi.
Jeg kommer med en god erfaring i at udvikle unge mennesker på alle U-Niveauer.. Samt masser af spillere der har succes i både hjemmelige ligaer og udenlands.
Da Næstved kom på banen var det projektet jeg købte ind på. Efter en god samtale med Peter Dinesen og Kenneth Gangsted var jeg ikke i tvivl.
Så er det klasse, at der er samlet en stærk træner gruppe som jeg glæder mig meget til at lære endnu bedre at kende. Her glæder jeg mig til at byde ind og være nysgerrig på hvorfor vi er hvor vi er nu. Men jeg glæder mig endnu mere til at hjælpe med at skubbe Næstved fremad.”
Tag godt imod Jon, når i møder ham på banerne!!