Ny sponsor EDC Poul Erik Bech

24/02/2025
EDC Poul Erik Bech TRÆKKER OGSÅ I GRØN!
*
Det er en stor fornøjelse, at vi kan præsentere ny mand i grøn!
EDC Poul Erik Bech har netop sat deres signatur på en samarbejdsaftale med boldklubben, til stor glæde for begge parter🤝🏼
Thomas Pedersen, Partner i EDC siger:
🗣️“I mange år har vi været sponsor i andre netværk og i andre sportsgrene. For os er tiden nu også inde til, at blive en del af den grønne familie. Næstved er en fodbold by, alle har en holdning til klubben uanset om det var om guldkampen tilbage i 1980, tiden i superligaen eller nu hvor man går et forår i møde der forhåbentligt ender ud i en oprykning til 1. division.
Klubben arbejder – ligesom vi gør det i EDC – på at skabe stærke bånd i lokalområdet.
Hele EDC-holdet glæder sig til at følge Næstved Boldklub i jagten på oprykning til 1. division”.
*
Salgschef Søren Juul er også en glad mand:
🗣️“Som Thomas siger, så arbejder vi begge for at skabe stærke bånd i lokalområdet og det er derfor glædeligt, at vores to huse nu har skabt et stærk bånd mellem hinanden. EDC´s opbakning er med til at give os et ekstra rygstød frem mod vores fremtidige målsætninger og ikke mindst vores store arbejde med vores unge talenter. Et stort velkommen til EDC”.
*
Om EDC Poul Erik Bech Næstved:
Bolig/Privat afdelingen er for 15. år i træk den mest sælgende mæglerbutik i Næstved kommune. Ja i hele kongeriget, er der faktisk kun to butikker der kan prale af at have solgt flere boliger, end vi gjorde i 2024. Du er derfor i trygge hænder når du sætter din bolig til salg hos EDC. Vi har travlt, og for at kunne levere den bedst mulige service til vores kunder, har vi valgt at opgradere, så vi faktisk nu kan stille et hold bestående af hele 11 ejendomsmæglere og 2 trainees.
Skal du sælge sommerhus, så er vores fysiske butik i Karrebæk, det oplagte valg. Vores team med Peter i spidsen stod i 2024 for hver 2. handel i Karrebæksminde.
I vores store bolighus i Østergade 2 har vores erhvervs- og landbrugsafdelinger også til huse.
Så uanset om du skal sælge eller købe, så står vi klar til at hjælpe dig.
Læs mere om EDC Poul Erik Bech HER