Ny spiller i grønt

19/12/2025

Næstved henter Egzon Zeqiri i Fremad Amager 

Næstved Boldklub fortsætter forberedelserne frem mod et spændende forår i 2. division. Med en flot 2.-plads før vinterpausen er ambitionerne høje, og nu kan klubben præsentere årets første forstærkning: Egzon Zeqiri.

Den hurtige centerforward tilfører et nyt udtryk i offensiven. Zeqiris styrker ligger især i fart og et intensivt presspil, som giver flere taktiske muligheder i angrebsspillet.

🗣️ Sportslig ansvarlig Peter Dinesen udtaler:

“Vi er i gang med at udvikle vores spillestil og har derfor også set på trupsammensætningen. Fart på nierpositionen er et vigtigt element for os, og det får vi med Egzon. Vi glæder os til at byde ham velkommen på Sydsjælland.”

🗣️ Egzon Zeqiri siger:

“Jeg har spillet på Næstveds hjemmebane med Fremad Amager og er meget begejstret for intensiteten på stadion. Jeg glæder mig til at blive en del af Sune Lærkedahls visioner og ser frem til at udvikle mig yderligere.”

Velkommen til Næstved, Egzon ⚽

Privatlivspolitik

Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores websted og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner af webstedet du synes er mest interessante og nyttige.