NY MAND I GRØNT

19/03/2025
Byd Velkommen til vores nye mand i grønt Jeppe Spliid Gertsen.
*
Set i lyset af skaden til Bust, som desværre holder ham ude resten af sæsonen og det faktum, at Sam stadigvæk ikke har fået sin arbejdstilladelse, har vi ledt efter en stopper, som på den korte bane kan hjælpe os med de resterende kampe i sæsonen 💥
Vi kender til Jeppe’s kvaliteter fra de indbyrdes kampe vi har spillet imod Fredericia, og derudover har vi trukket referencer bl.a. hos vores tidligere spiller og træner Anders “Totti“ Clausen , som har trænet Jeppe i Fredericia og har givet ham gode anbefalinger med på vejen.
Vi glæder os til at se Jeppe i den grønne trøje, som vores sponsorer i Champions Club 2.0 har gjort muligt. De har igen bevist, at de står klar til at hjælpe Næstved Boldklub, når vi står i en svær situation. Tak for jeres bidrag!
*
🗣️ Jeppe udtaler:
“Jeg har valgt Næstved, fordi det er en klub, hvor jeg føler at jeg kan bidrage og udvikle mig som fodboldspiller. Derudover ser jeg frem til at blive en del af et stærkt grønt fællesskab. Jeg kan allerede mærke på førstedagen, at Næstved er en klub med stærke værdier og det glæder jeg mig til at blive en del af.
Alle kampe er vigtige, men den på fredag er lige en tand vigtigere 😅 Vi skal have vasket pletten fra Frem kampen af og det skal gå ud over Fremad Amager.”
*
Tag godt imod Jeppe, når han sammen med hans nye holdkammerater løber ind på MTM Service Park for første gang fredag. Vi har brug for jeres støtte – Vi ses på stadion