Nordisk Film Biografer Næstved

10/06/2025

Nordisk Film Biografer Næstved og Næstved Boldklub forlænger samarbejdet

 

Nordisk Film Biografer Næstved og Næstved Boldklub er stolte over at kunne annoncere, at vores samarbejde fortsætter i den kommende sæson. Ud over fantastiske filmoplevelser i biografens luksussæder tilbyder vi hos Nordisk Film skræddersyede events for virksomheder – hvor kunder eller medarbejdere kan nyde et glas bobler og tapas, inden de læner sig tilbage i deres helt egen biografsal. Kurser, foredrag, personalemøder – vi kan det hele!

 

Biografchef Daniel Lillerøi fortæller:

“Vi er utrolig glade for at fortsætte samarbejdet med Næstved Boldklub og ser frem til mange gode fodboldoplevelser i den kommende sæson – ikke mindst til afviklingen af boldklubbens årlige ‘Kick-Off arrangement”.

Med tusindvis af gæster hvert år er vi en biograf, hvor passion og dedikation er i højsædet. Vores medarbejdere – mange af dem under 18 år – arbejder hver dag for at skabe uforglemmelige oplevelser for vores gæster. Som biografchef gør det mig stolt at se, hvordan de bidrager til biografens unikke atmosfære.”

 

Næstved Boldklubs salgschef, Søren Juul, supplerer:

“Vi er begejstrede over at forlænge aftalen med Nordisk Film Biografer Næstved. Vores fælles mål er at skabe oplevelser, der rækker ud over banen og lærredet – og samtidig styrke det lokale fællesskab. Partnerskabet er en kæmpe gevinst for hele byen.”

Samarbejdet mellem Nordisk Film Biografer Næstved og Næstved Boldklub markerer endnu en stærk sæson, hvor oplevelser og fællesskab går hånd i hånd.

-->
Privatlivspolitik

Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores websted og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner af webstedet du synes er mest interessante og nyttige.