NÆSTVED – HB KØGE 2-1

NÆSTVED – HB KØGE 2-1 (2-1)
´24 min. 0-1 Christian Tue Jensen
´31 min. 1-1 Frederik Christensen
´45 min. 2-1 Jesper Christiansen

Adv. Keanin Ayer, Jesper Christiansen

Der var ikke nogle, der var i tvivl om, hvor vigtig gårsdagens opgør mod HB Køge var. Med en sejr ville De Grønne spille sig kun ét point efter dagens modstander på den rigtige side af stregen.
Det startede rigtig godt for Braune´s drenge, som fra start tog dirigentstokken og med tålmodigt spil fik presset HB Køge godt tilbage på egen banehalvdel. Det kom der naturligvis en del chancer ud af, hvor den første allerede kom efter et par minutters spil. Bolden faldt ned for fødderne af Laurits Bust efter en dødbold, men desværre for Bust og de grønne fans strøg bolden over mål. Nu var HB Køge advaret. I de efterfølgende minutter kom De Grønne frem til et par gode muligheder mere, men det var dagens modstander, som var de første til at få netmaskerne til at blafre. Efter et fint opspil af svanerne, endte bolden hos Christian Tue, som kom helt fri, da Emil Hellmann mistede fodfæste. Den chance forspildte den unge kantspiller ikke og han kunne sikkert sparke bolden fladt ind under Dannevang.
Nu kunne man være bange for, at panikken skulle begynde at sprede sig hos Næstved-spillerne, men det var på ingen måde tilfældet!
I stedet holdt man hovedet koldt og fortsatte trykket ned mod HB Køges mål. Efter en skovtur fra HBK´s keeper, hvor Keanin Ayer´s afslutning desværre sneg sig lige uden om stolpen, havde Frederik Christensen mere held med sin afslutning. Et skarpt indlæg fra Mads Carlson endte i pandebrasken på Christensen, som sikket kunne heade udligningen i kassen. Det tændte for alvor op under De Grønne spillere og ikke mindst tilskuerne.
Nu lugtede man sejren igen og den grønne dominans fortsatte.
Forløsningen kom et minut inden pausen. På forbilledeligt forarbejde af Keanin og Netabay i venstresiden endte bolden hos anfører Christiansen. Han forspildte ikke chancen og bankede bolden i kassen til stor forløsning. Midt i jublen blandede HBK´s anfører Mike Jensen sig og det optrin kostede et gult kort til ham og Keanin Ayer.
Ganske få minutter senere indtræf så nok kampens mest omtalte episode. Mike Jensen kom for sent ind i en tackling med Netabay lige ud for dommeren. Et klokkeklart gult kort hvis dommeren vælger at fløjte frispark, hvilket han gjorde med det samme. Alle forventede at dommeren ville præsentere HBK´s anfører for sit andet gule kort og dermed rødt, men af uransagelige årsager og stor undren for alle på stadion, slap han for yderligere tiltale. Hvordan det kunne gå til, ville være rart at få en forklaring på af kampens dommer, men kort efter fløjtede han til pause og han dukkede ikke op til 2. halvleg men blev erstattet af kampens 4. dommer, grundet en skade, som vi kunne forstå.
HBK kom bedst ud til 2. halvleg og fik bolden over på deres fødder. De Grønne stod dog godt i defensiven så helt farligt blev HBK aldrig. Bedste forsøg kom efter et frispark fra 35 meter, som Dannevang dog fik pareret flot ud til hjørnespark.
De Grønne fik kæmpet sig ind i 2. halvleg og fik mere og mere kontrol over spillet. Ladefoged var blevet erstattet af Bertil Rygaard og han lavede et flot indhop. Han var en evig kilde til uro i HBK´s bagerste geledder og kunne med lidt mere held have afgjort kampen enten ved selv at have sparket hans første sæsonmål i kassen eller med en flot assist. Der blev dog ikke scoret yderligere i kampen og derfor kunne De Grønne tage en vigtig sejr i bestræbelserne på at spille sig over stregen.
En fuldt fortjent sejr, som giver endnu mere selvtillid frem mod kampen på fredag mod AC Horsens.

De Grønne er nu ubesejret i de seneste 7 opgør – lad endelig den stime fortsætte langt endnu💪⚽😄
Tak for opbakningen på stadion – hele 908 tilskuere havde fundet vej til Slagelse Stadion. Tak for jer💚
Foto af: Vang Foto
Næstved
8. april 2024
Næstved
2-1
HB Køge

Seneste matchday

INDLØB OG BOLDANSVARLIGE

Til kampen mod Aarhus Fremad på søndag d. 10.november skal vi alle huske at tage godt imod samt klappe af vores fantastiske indløbsspillere, som i denne omgang vil være fra HG u10. - Kampens seje boldansvarlige er fra NIF u11. - Vh. Børneudviklingsansvarlig u4-u9 og...

INDLØB OG BOLDANSVARLIGE

Til kampen mod AB på søndag d. 3. november kl. 13.00, skal vi tage godt imod og klappe af vores fantastiske indløbsspillere, som i denne omgang vil være fra Karrebæk u8-u9-u10. Kampens seje boldansvarlige er fra NIF u9. - Vi ønsker jer alle en god kamp! Vh....

Fanzone søndag d. 3/11-24

FANZONE Så er det snart tid til bold på hjemmebane igen, og denne gang tager vi imod ABFanzonen er endnu engang åben før og efter kampen Fanzonen vil være i Café 1939/Klubhuset, som åbner kl. 11.00 til 12.30, hvor vi samlet går til stadion. Der vil blive solgt lidt...

Fanzone søndag d. 20/10

FANZONE Så er det tid til bold igen! - Fanzonen er endnu engang åben før og efter kampen. Fanzonen vil være i Café 1939/Klubhuset, som åbner kl. 11.00 til 12.30,hvor vi samlet går til stadion. Der vil blive solgt lidt forskelligt at spise og drikke, og i fanzonen kan...

Optakt: Fremad Amager vs. Næstved Boldklub

Optakt: Fremad Amager vs. Næstved Boldklub – Fredag 11. oktober 2024 (2. Division) I aften venter en spændende topkamp i 2. division, når topholdet Fremad Amager tager imod Næstved Boldklub på hjemmebane. Fremad Amager har haft en imponerende sæson indtil nu og vil...

Fanzone d. 4/10-24

Så er det tid til sæsonens første fredags kamp på hjemmebane og Fanzonen er endnu engang åben før kampen - (Denne gang ikke efter kampen ) - Fanzonen vil være i Café 1939/Klubhuset, som i dagens anledning åbner kl. 16.30 og lukker kl. 18.00, hvor vi samlet går til...