Næstved Boldklub & Spar Nord forlænger samarbejdet!
Parterne har netop sat deres signatur på endnu en forlængelse af det gode samarbejde på samme høje niveau som i den netop overståede sæson som Eksklusiv Partner Plus – til stor tilfredshed hos de to direktører.
–
Spar Nord har gennem flere sæsoner været en loyal og trofast partner, som har støttet op om De Grønne i med- og modgang, hvilket vi er stolte over. Spar Nord med Bjarne Nielsen i front er faste gæster til alle vores arrangementer og altid med stor entusiasme og støtte til gutterne på grønsværen. Netop støtten er vi selvfølgelig meget glade for også fortsætter i næste sæson, hvor vi skal kæmpe os tilbage til NordicBet LIGAen – det hjælper samarbejdet med Spar Nord os med.
Spar Nord slår sig, ligesom os, på lokal forankring og til give noget tilbage til dem der står os nærmest. Jeg ser meget frem til det fortsatte gode samarbejde, siger direktør Peter Nielsen.
Forlængelsen af samarbejdet vækker også glæde hos Spar Nord. Direktør Bjarne Nielsen siger: Vi står last og brast med Næstved Boldklub – også når modgangen engang imellem sniger sig ind. Vi er overbeviste om, at tingene vender i den nye sæson, hvor vi vender tilbage til vores egen hjemmebane. Den har vi alle savnet. Der sker så mange gode ting i klubben og vi er meget glade for at være en del af “det grønne netværk”, som vi glæder os til at have endnu flere gode og spændende oplevelser sammen med i den nye sæson.
–
Spar Nord er én af landets største banker. Men vi er ikke så store, at det gør noget. Faktisk er den allerstørste fordel ved Spar Nord, at vi er lokale. Det betyder nemlig, at du får lokal beslutningskraft og en bank, der giver tilbage til Næstved.
Vi er tæt på dig og din økonomi – uanset hvor i landet du befinder dig, for selvom vi er Danmarks 5. største bank, mener vi stadig, at alle fortjener en personlig og lokal bank. En bank, der ved lidt om, hvad der rør sig i byen, hvordan huspriserne udvikler sig i området, og hvordan det lokale fodboldhold klarer sig.
Vi ser potentialet i det lokale, og derfor er vi tæt på i hele landet.
Vi støtter lokalt
Uden et spirende og bæredygtigt lokalsamfund er der ingen by og dermed ingen bank. Derfor støtter vi i tæt samarbejde med Spar Nord Fonden lokale fællesskaber, foreninger, ildsjæle og initiativer gennem sponsorater og donationer. Med andre ord: vi støtter dem, der giver liv til byen.
Det lokale løfte
I Spar Nord lever vi af vores medarbejderes stærke relationer til byens borgere, erhvervsliv og kultur- og foreningsliv. Vi engagerer os, og derfor har alle medarbejdere i Spar Nord mulighed for at uddele sponsorater og donationer der, hvor de selv er aktive, og til formål, som de selv brænder for.
Tak for den fortsatte opbakning