NÆSTVED BK SKRIVER MED MATHIAS KISUM
Mathias Kisum udtaler:
Jeg har valgt at skifte til Næstved for at vende tilbage til en klub, hvor jeg tidligere har spillet og har gode minder fra. Jeg kender mange i og omkring klubben og var ked af måden det skulle ende på sidste gang, hvor det desværre sluttede lidt for tidligt. Der er altid mindst to sider af en sag, og jeg håber derfor på forståelsen omkring mit valg sidste gang, og ser nu enormt meget frem til skabe nye gode minder i Næstvedtrøjen.
At have kendskab til spillere, stab og fans kan virkelig gøre en forskel og skabe en følelse af fællesskab og samhørighed, hvilket under rette forhold kan gå op i en højere enhed. Det har derfor været lidt af en “no-brainer” for mig at vælge Næstved, da muligheden bød sig.
Jeg glæder mig derfor helt vildt til sammen med spillere, stab og særdeleshed fansene at sparke Næstved tilbage i NordicBet LIGAen, hvor klubben aldrig skulle have været rykket ned fra.
–
Fodboldchef Kenneth Gangsted udtaler:
“ Vi er glade for, at Kisum igen har valgt at tørne ud for Næstved. Kisum er en spiller, som har nogen gode kompetencer i sit spil, og derfor passer rigtig godt ind i den måde vi gerne vil spille fodbold på, og så tilføjer han sit spil med en rigtig god fod på standarder, det får vi behov for i den kommende sæson.
I hele processen omkring Kisum´s tilbagekomst har vi, Peter Dinesen, Kisum og jeg selv haft nogen gode snakke med ham omkring ting udenfor banen. Her har vi fået indtryk af en spiller, som er modnet og som qua sine erfaringer, har bygget på rent mentalt. Kisum har noget vildskab i hans spil og attitude, det skal vi ikke dræbe, men få til at leve, så det gavner holdet og Kisum, når vi lykkedes med det, så får vi et rigtig godt aktiv for Næstved.
Jeg glæder mig til at se Kisum trække den grønne trøje over hovedet igen.
”Velkommen tilbage”