På fredag d. 24/11 står den på 17. spillerunde af NordicBet Ligaen, hvor der venter en svær udebane opgave for “De Grønne”, som støder sammen med det nuværende tophold Sønderjyske Fodbold …
Næstved mandskabet har kommer til opgøret med et flot resultat fra kampen mod AaB, hvor de sikrede sig et enkelt point, efter en kamp, hvor “De Grønne” var i undertal i omtrent 40 min. Selvom Sønderjyskes formkurve er imponerende, har “De Grønne” i sæsonen vist, at de stepper op mod de stærke hold… og det er præcis det der skal til, hvis “De Grønne” skal lukke hullet til stregen, hvor B93 er befinder sig lige over med 14 point. Afstanden er fortsat i rækkevidde og der er ingen tvivl om at en sejr i Haderslev vil pynte på regnskabet for “De Grønne”
Sønderjyske Fodbold topper fortjent NordicBet Ligaen, hvor holdet er stærkt spillende. SønderjyskE spiller tempofyldt og er utroligt afklaret i deres spil både med og mod bolden. Læg dertil til, at Sønderjyske Fodbold har rækkens topscorer Peter Christiansen på holdet. Peter Christiansen har lavet imponerende 16 mål i 16 kampe for Sønderjyske Fodbold. Det er derfor klart, at der skal holdes et vågent øje med Christiansen, hvis han ikke skal finde vej til netmaskerne endnu engang.
Sidst “De Grønne” fik besøg af Sønderjyske Fodbold vandt SønderjyskE 4-1, hvor Christiansen lavede to mål. Der er derfor lagt op til revanche når kampen afvikles fredag d. 24/11
Hvis du skulle være forhindret i at tage en tur til Haderslev, kan du som altid se kampen på Viaplay med kick off kl. 19:00.