Matchday 16: Næstved BK vs. Aab: Kan “De Grønne” drille rækkens duks?

På søndag d. 12.11.2023 får vi besøg af superliganedrykkerne fra Aab. Aab topper NordicBet Ligaen og er storfavoritter til oprykning til Superligaen og derfor får “De Grønne” noget at se til når kampen sparkes i gang kl. 13:00 på Tintshop Park … 

Aab topper på nuværende tidspunkt NordicBet Ligaen og er efter femten spillerunder fortsat ubesejret. Efter femten spillerunder har Aab vundet elleve og har spillet fire uafgjort, hvilket betyder at mandskabet fra Aalborg er rækkens duks med 37 point. 

I det omvendte opgør lykkedes det for “De Grønne” at stjæle et enkelt point i Aalborg, efter en mandfolkepræstation, hvor kollektivet stod sammen og viste karakter. En kamp, hvor Aab i den grad blev udfordret af “De Grønnes” omstillinger. I kampens afslutning, var Næstved mandskabet faktisk tæt på at stjæle alle tre point, da unge Rygaard slap igennem Aab forsvaret, der var nødsaget til at trække nødbremsen og indkassere et rødt kort.

Der er ingen tvivl om at Aalborgenserne er storfavoritter til søndagens opgør, og at det stiller store krav til Næstved mandskabet, hvis der skal sættes yderligere point på kontoen. Det handler i høj grad om mod og kynisme i begge felter, hvor fodboldkampe afgøres. 

I fodbold kan alt ske, og nogen gange er det ikke så skidt at være “underdogs”, vi så i det omvendte opgør, at alt er muligt. 

Vi glæder os til at se en masse grønne fans på stadion, der bliver i den grad brug for opbakningen. 

Dørene åbner som altid en time før kick off kl. 12:00 og kampen starter kl. 13:00.

Seneste matchday

Matchday 15: Tidlig mavepuster gav sejr til Hillerød

Der var lagt op til et spændende opgør i bunden af NordicBet Ligaen, hvor “De Grønne” med en sejr, kunne bringe sig over stregen for første gang i sæsonen…  Allerede i kampens første spilleminut bragte Hillerød sig foran, da et hjørnespark blev sendt ind i hovedet på...

Matchday 15: Hillerød Fodbold vs. Næstved BK.

På mandag tager “De Grønne” turen til Farum, hvor der venter et spændende opgør mod Hillerød Fodbold der er oprykkere fra 2. division. “De Grønne” har alt at spille for i bunden af tabellen, hvor der skal points til, hvis holdet skal væk fra den nuværende sidsteplads...

Matchday 14: Næstved BK vs. Vendsyssel FF: Tavlen skal viskes ren.

Søndag d. 29.10.2023 får vi besøg af Vendsyssel FF i forbindelse med 14. spillerunde af NordicBet Ligaen.  Efter sidste rundes dramatiske nederlag mod HB Køge, har “De Grønne” en masse at revanchere. På trods af 78 flotte minutter, hvor “De Grønne” så solide ud, er...

Matchday 13: Vildt overtidsdrama gav ikke point til “De Grønne”

Et vildt drama udspillede sig i lokalopgøret mellem HB Køge og Næstved BK i forbindelse med 13. spillerunde af NordicBet Ligaen. Indledningsvis var det to hold, der neutraliserede hinanden, hvor spillet lige skulle sætte sig. Stille og roligt fik “De Grønne” overtaget...