Kick Off i Nordisk Film

28/08/2026

EN AFTEN I FÆLLESSKABETS TEGN 

I sidste uge afholdte vi traditionen tro sæsonens første Kick Off – og endnu en gang blev det en aften fyldt med gode snakke, stærkt fællesskab og masser af grøn energi.

Som tidligere år havde vores fantastiske samarbejdspartner Nordisk Film Biografer Næstved budt os indenfor i deres perfekte rammer til sådan en aften. Det er en fornøjelse at kunne samle hele vores store netværk i så flotte omgivelser.

Små 135 sponsorer, spillere og stab var samlet, og på programmet var blandt andet status og forventninger til den kommende sæson, præsentation af stab og holdledere – og ikke mindst præsentationen af vores trup for sæsonen 26/27.

Et af aftenens helt særlige øjeblikke kom, da vores anfører tog ordet og leverede en meget personlig og rørende tak til alle vores sponsorer, fans og hele Næstved. En tak for den enorme opbakning, tillid og tro på klubben.

Det er netop dét, der gør sådan en aften særlig. Vi er mange forskellige mennesker og virksomheder, men vi står sammen om det samme – Næstved Boldklub.

En aften fyldt med indblik, ærlighed, netværk, fællesskab og grøn stolthed.

En kæmpe tak til Nordisk Film Biografer Næstved for endnu en gang at åbne dørene og skabe de perfekte rammer – og ikke mindst en stor og oprigtig tak til alle vores fantastiske sponsorer og samarbejdspartnere.

Uden jer var det ikke muligt. 💚

Sammen i grønt – også uden for banen.


Privatlivspolitik

Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores websted og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner af webstedet du synes er mest interessante og nyttige.