Julegave til Næstved Boldklub

18/12/2025
Aksel Halsgaard skifter permanent fra AGF til Næstved Boldklub.
Fra det ene tophold til det andet. Aksel Halsgaard bytter den hvide trøje fra Superligaens førerhold ud med den grønne trøje på Sydsjælland, hvor Næstved Boldklub aktuelt ligger på en af oprykningspladserne.
I efteråret har Aksel haft en stor andel i den flotte succes. Med stærkt stopperspil, mål og tydelig ledelse på banen har han været en afgørende brik i en solid defensiv.
Sportschef Peter Dinesen udtaler:
“Aksel har oversteget vores forventninger, og hans udvikling og betydning for holdet har gjort det naturligt for os at handle allerede nu og tilbyde ham en længerevarende kontrakt.”
Aksel selv glæder sig over skiftet:
“Næstved er en ambitiøs klub med dygtige spillere og en stærk trænerstab. Jeg er glad for det ansvar, jeg har fået på kort tid, og ser frem til et meget spændende forår. Vi er stort set sikret top 6, så nu handler det om at sigte så højt som muligt.”
Velkommen permanent, Aksel!
Privatlivspolitik

Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores websted og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner af webstedet du synes er mest interessante og nyttige.