Sidste kamp inden landsholdspausen er altid vigtig, da man har en længere kamp-pause. Og det er noget sjovere at “holde pause” når man har en sejr i bagagen.
Det blev til en flot sejr, på en af de sværeste udebaner der er i NordicBet Ligaen. 2-1 vandt De Grønne.
Det lignede ellers ikke en kamp, som lå til De Grønne. Helsingør kom klart bedst ud af startblokkene. De sad på stort set alt, og det resulterede i at Sui prøvede at holde i bolden. Desværre blev den erobret af en spiller fra Helsingør, som driblede et par grønne spillere og efterfølgende sparkede den i kassen fra 25 meters penge. En flot scoring, hvor Dannevang og resten af forsvaret blev fanget på det forkerte ben.
Herefter var det forsat Helsingør der var tonegivende i kampen. Men det ændrede sig på fem minutter. Da der er spillet 32 minutter spillede Agger, Rajovic dybt. Afleveringen var ikke den bedste, da Rajovic skulle stoppe lidt op for at få bolden med sig. Heldigvis kom det åbenbart også lidt bag på en forsvarsspiller fra Helsingør, som snublede i situationen, hvilket gav Rajovic en friløber mod mål. Selvfølgelig scorede han på den chance. 1-1.
Godt fem minutter senere slog selvsamme Rajovic til igen, igen. Enemark vinder en hovedstødsduel, som ender hos Rajovic på Helsingørs buekant ved midten. Han vender om, laver en skudfinte og tæsker den efterfølgende op i krogen, med det lidt koldere venstreben. Det må komme i betragtning til efterårets mål i NordicBet Ligaen, sammen med Agger’s frisparksperle på hjemmebane. Vanvittig flot mål af vores brandvarme angriber. 2-1 til De Grønne!
Efterfølgende havde begge hold chancer for at score, dog uden held.
Nu venter en længere og tiltrængt pause.
Se målene og highlights her:
https://www.youtube.com/watch?v=aabqisHv8Sc