INVITA NÆSTVED FORTSÆTTER DET TÆTTE SAMARBEJDE MED DE GRØNNE I EN NY 2-ÅRIG PERIODE
Vi er stolte og glade over at kunne fortælle, at INVITA NÆSTVED fortsætter det stærke samarbejde med Næstved Boldklub de kommende 2 år.
“Det er som altid skønt, når vores eksisterende partnere forlænger deres aftaler med os. Det styrker vores tro på, at det vi gør er godt, og at vores produkt er noget, som man gerne vil være en del af. Det er glædeligt og noget, som vi er stolte af. Det bliver en fornøjelse at fortsætte det gode samarbejde med INVITA NÆSTVED de kommende 2 år”, siger Søren Juul.
Carsten Jensen, INVITA NÆSTVED, udtaler:
“Vi er rigtig glade for at fortsætte samarbejdet med Næstved Boldklub. Gennem de sidste 17 år har vi oplevet et stærkt og værdifuldt netværk, hvor relationer og fællesskab er i fokus – både på stadion og til andre arrangementer.
Igennem de sidste 37 år, hvor jeg har været i INVITA NÆSTVED, mærker vi tydeligt, hvor vigtigt det er at være med og støtte op om de lokale kræfter og et netværk af andre lokale ildsjæle. Derfor støtter vi Næstved Boldklub, og vi glæder os til endnu et par sæsoner i den grønne trøje.”
💚 Tak til INVITA NÆSTVED for opbakningen og for endnu en gang at vælge fællesskabet i grønt.

