Nykredit_Spar Nord

16/07/2026

NYKREDIT OG SPAR NORD NÆSTVED FORLÆNGER MANGEÅRIGT SPONSORAT MED NÆSTVED BOLDKLUB

Aftalen vækker naturligvis stor glæde i boldklubben.

🗣️ Salgschef Søren Juul udtaler:

“Nykredit og Spar Nord har været tætte og loyale partnere i mange mange år – det er imponerende og noget, som rammer lige ind i mit grønne hjerte. Vi ønsker begge at gøre en forskel lokalt og ser begge stor værdi i at gøre en stor indsats for lokale medarbejdere, som i vores tilfælde er unge spirende talenter, der får muligheden for at slå igennem på et lokalt forankret mandskab. Jeg glæder mig til det fortsatte tætte samarbejde og de mange fælles oplevelser, som venter forude.”

🗣️ Lokalbankdirektør Christina Birk Batsberg udtaler:

“Vi er stolte af at forlænge vores sponsorat i Næstved Boldklub. For os handler sponsoratet om meget mere end fodbold – det handler om fællesskab, lokal opbakning og om at skabe værdi dér, hvor vi bor og arbejder.

Som foreningsejet finansiel virksomhed ligger det naturligt for os at støtte lokale foreninger, der samler mennesker og skaber stærke fællesskaber. De værdier, der kendetegner en stærk fodboldklub – fællesskab, engagement og udvikling – går hånd i hånd med de værdier, vi bygger vores forretning på i Nykredit og Spar Nord.

Samarbejdet skaber også værdi for vores kunder. Som kunde i Spar Nord eller Nykredit kan du nemlig komme gratis til hjemmekampe på stadion ved fremvisning af dit betalingskort fra banken ved indgangen.

Vi glæder os til fortsat at bakke op om klubben, spillerne, de frivillige og de mange fans, som hver uge er med til at gøre Næstved Boldklub til noget helt særligt.”

Privatlivspolitik

Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores websted og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner af webstedet du synes er mest interessante og nyttige.