Næstved Boldklub får i den kommende sæson glæde af Akwasi Owusu, der skifter til klubben fra Vendsyssel.
Owusu bliver i Næstved set som kantspiller, selvom han primært har spillet andre positioner i Vendsyssel. Med en ungdomsbaggrund blandt andet i FC Midtjylland er der tale om en veluddannet spiller, som nu bliver en del af de grønne.
Sportschef Kenneth Gangsted siger om tilgangen:
💬 “Allerede sidste sommer jagtede vi Owusu, men måtte strække våben mod Vendsyssel. Med trænerskiftet oppe nordpå blev der mindre spilletid på et stærkt Vendsyssel-hold, så vi håber nu, at Owusu kan forløse sit talent hos os.”
Vi glæder os til at se Akwa i den grønne trøje.

