🤝 Christoffer Daluiso og Jes Palsmark fortsætter i den grønne trøje!
Det talentfulde 2. divisionshold i Næstved har nu sikret sig to unge talenter for de kommende år. 🌟
Sportschef Kenneth Gangsted er glad for, at klubben endnu engang beviser sin attraktivitet for talenter på Sjælland:
🗣
“Med forlængelserne til Daluiso og Palsmark holder vi fast i strategien om at give unge spillere chancen i Næstved. Christoffer Daluiso og Jes Palsmark kom til klubben i vinterpausen fra henholdsvis FCK og FCN og har kæmpet sig til spilletid på førsteholdet, og får nu muligheden for at blive så gode, de kan her i Næstved.
Vi vil gerne give talenter chancen, hvis de omvendt møder op med arbejdsomhed og ydmyghed. Det har Christoffer og Jes gjort, og jeg glæder mig til at se dem i den kommende sæson.”
💚 Christoffer Daluiso er midterforsvarer og nåede 6 kampe i foråret.
💚 Jes Palsmark fik sin debut i sæsonens sidste kamp og har den store styrke, at han kan benyttes på flere forskellige positioner, hvilket giver vores trænerteam ekstra taktiske muligheder. ⚽
👏 Stort tillykke med forlængelserne, drenge – vi glæder os til at følge jeres fortsatte udvikling i den grønne trøje! 🟢
. 
