🟢 Næstved Boldklub forlænger med Magnus Häuser 🟢
Næstved Boldklub har forlænget samarbejdet med Magnus Häuser, som dermed fortsætter i den grønne trøje.
Forlængelsen er et klart udtryk for klubbens tro på Magnus’ kvaliteter, store arbejdsindsats og den dedikation, han hver dag viser for Næstved Boldklub.
Siden sin ankomst har Magnus markeret sig som en spiller med høj intensitet, stærk vilje og en professionel tilgang til både træning og kamp. Han går forrest med hårdt arbejde og repræsenterer de værdier, der kendetegner Næstved Boldklub: sammenhold, ydmyghed og kompromisløs indsats.
🗣️ “Magnus repræsenterer præcis den mentalitet, vi ønsker i Næstved Boldklub. Hans dedikation smitter af på resten af truppen, og med sin rutine er han en vigtig del af vores fortsatte udvikling,” siger sportschef Peter Dinesen.
Magnus har spillet i Næstved siden sæsonen 2021/22 og kan i foråret runde 100 kampe for de grønne 👏
🗣️ Magnus Häuser selv:
“Klubben er et sundt og ambitiøst sted lige nu, og den seneste halvsæson viser tydeligt den positive udvikling. Det kræver endnu mere af os alle, hvis vi skal tage de næste skridt sammen – og det ser jeg mig selv som en del af.
Derfor er jeg både glad og stolt over at kunne forlænge min kontrakt med Næstved. Foråret byder på mange vigtige og spændende kampe, og jeg håber at se en masse fans på Næstved Stadion, så vi sammen kan løfte holdet.”
Næstved Boldklub ser frem til at fortsætte samarbejdet med Magnus Häuser og til mange flere stærke præstationer i den grønne trøje.👍

