Næstved Boldklub og vores kaptajn Mark Kongstedt fortsætter samarbejdet i de kommende sæsoner!
Med hele 195 kampe i den grønne trøje er Kongstedt en af de rutinerede kræfter på vores unge og stærkt spillende hold, der har fået en lovende start i CampoBet Divisionen.
Mark er nu i gang med sin 7. sæson i klubben (fordelt over to omgange), og han tog anførerbindet over efter klublegenden Jesper “JOC” Christiansen, der stoppede divisionskarrieren i sommer.
🔊 Mark Kongstedt udtaler:
“Jeg er vildt glad for at forlænge aftalen med Næstved og være en del af den nye rejse, klubben er startet på. Efter så mange år i klubben har jeg fået et grønt hjerte. Jeg er stolt over hvert eneste minut i den grønne trøje.”
Han sender også en kærlig tanke til sine forgængere:
“Jeg har overtaget anførerrollen efter, i mine øjne, to fantastiske forbilleder og grønne spillere – Munksgaard og JOC – hvilket gør mig ydmyg og stolt.”
Og selvfølgelig en hilsen til jer grønne hjerter derude:
“Tak for støtten til alle i og omkring klubben – det betyder alt for os på banen. Jeg vil som altid love at give alt for klubben, i dagligdagen på Rolighedsvej, på hjemmebanen og på diverse udebaner 💚”

