3 unge talenter rykker op

30/06/2024
YDERLIGERE 3 UNGE TALENTER RYKKER PERMANENT OP I DIVISIONSTRUPPEN.
Først var det Valdemar Mikkelsen og Mathias Jørgensen der blev rykket permanent op i divisionstruppen. Nu står yderligere 3 unge talenter foran en speciel sæson, da de fra første træning i morgen nemlig også er en fast bestanddel af 1. holdstruppen.
Velkommen i truppen skal vi sige til Malthe Rugaard (foto fra hans debut på Slagelse Stadion mod FC Helsingør), Gustav Møller som ligeledes har fået debut for De Grønne, da han startede på banen i pokalkampen mod Frem tilbage i 2023 – og sidste unge talent der følger de andre to op er den meget talentfulde venstre-back Hamlet Hakopian (foto mangler desværre), som har gjort sine folder på U23, selvom han stadig er U19-spiller.
Tre talentfulde, sultne, ærgerrige og hårdtarbejdende spillere, som vi helt sikkert kommer til at høre meget mere til i løbet af den nye sæson.