RING BILER FORTSÆTTER OPBAKNINGEN TIL DE GRØNNE
Vores mangeårig trofaste partner RING BILER er også med på rejsen i den nye sæson, et samarbejde som rækker langt tilbage.
“Ring Biler har været med ombord i en lang årrække og har i alle årene været en trofast støtte, som har haft stor betydning. Der er altid stor tilslutning fra Ring Biler til både hjemmekampe og andre arrangementer og det glæder vi os til i den nye sæson”, siger direktør Peter Nielsen.
Hos Ring Biler ser man også frem til den nye sæson, selvom det naturligvis havde været federe i 1. division. “Det går op og ned i sportens verden og det er vigtigt, at man både er med i med- og modgang. Vi er sikre på, at klubben ligesom os, har et stort ønske om at vende retur til 1. division, så hurtigt som muligt, så vi glæder os til en masse gode oplevelser, sejre og ikke mindst en tilbagevenden til vores eget stadion”, siger Henrik Ring.
Når du besøger Ring Biler på Skallegårdsvej her i Næstved, bliver du primært mødt af direktør Henrik Ring, Salgschef Rasmus Hansen, Salgskonsulent Dennis Kristensen og værkfører og medindehaver Casper Ring.
Hele “Ring-Teamet” udgøres af 13 medarbejdere.
Vi er specialister i franske biler
Bredt udvalg i nyere og ældre biler fra Citroën, Peugeot og Renault
Hos Ring Biler har vi mere end 20 års erfaring med de franske bilmærker Citroën, Peugeot og Renault. Vi har købt, solgt og serviceret franske biler siden begyndelsen af forretningen. Derfor tør vi godt kalde os selv eksperter på det område.
Vores mission med forretningen har altid været at yde den bedste service, til billige priser. Vores mål er at du går herfra med et smil, efter du har handlet med os.
På billedet ses Peter Nielsen, Henrik Ring og Casper Ring
RING BILER fortsætter opbakningen
FØLG OS PÅ INSTAGRAM
@naestved_boldklub