Næstved ophæver med Souheib Dhaflaoui

22/01/2024
Efter gensidig aftale har Næstved Boldklub og Souheib Dhaflaoui ophævet kontrakten et halvt år før tid. Årsagen til ophævelsen sker på baggrund af, at Souheib fik sværere og sværere ved at kombinere sit civile arbejde med jobbet som deltidsspiller hos De Grønne.
“Hverdagen har ændret sig lidt her i foråret, hvorfor Soi´s skema ikke længere gik op. Det blev for stresset for ham og han følte ikke han kunne levere det, der skulle til for at yde sit bedste. Soi har været en helt fantastisk spiller for os gennem to perioder. Vi kommer til at savne ham både på og udenfor banen. Vi har kun gode ting at sige om ham og ønsker ham al det bedste videre i karrieren”, siger sportschef Peter Dinesen.
Souheib Dhaflaoui nåede 106 kampe og 16 mål for De Grønne.
Tak for indsatsen