I Næstved BK er vi glade for støtten på både hjemme- og udebanekampe, men vi appellerer til, at vores fans har den gode opførsel for øje …
I forbindelse med udebanekampen mod HB Køge d. 22. oktober, modtog vi en bøde på 30.000 kr. for brugen af pyroteknik under kampen samt for voldelige episoder blandt egne fans. Det er klart, at Næstved BK tager afstand fra denne opførsel og appellerer til at reglementet fremadrettet vil blive overholdt både i forbindelse med hjemme- og udebanekampe
Fremadrettet vil opmærksomheden blive skærpet, således at lignende episoder ikke gentager sig. Det betyder derfor at der fremadrettet vil blive slået hårdt ned på denne adfærd, hvor der både kan blive tale om sanktioner i form af bøder eller karantæner til involverede parter.
Med håb om god stemning og opbakning
Næstved Boldklub