Efter nederlaget til FC Fredericia i søndagens kamp skal ”De Grønne” smøge ærmerne op, og finde arbejdshandskerne frem, når gæsterne fra Hobro IK kommer på besøg i forbindelse med 12 spillerunde af NordicBet Ligaen…
Flere uafgjorte resultater i de seneste kampe, har ikke rykket på meget i tabellen, hvor ”De Grønne” fortsat er placeret på sidstepladsen med første sejr til gode. På trods af placeringen, fornemmes en ny energi på Rolighedsvej, hvor fokus er på at ”vinde den næste”. Ærmerne er smøget op og alle omkring holdet arbejder på højtryk for at få ”De Grønne” tilbage på sporet. De fleste kan se, at det ikke bare bliver en dans på roser at løsrive sig fra bundstriden, og at hvert enkelt point tæller.
Hobro IK er kommet fint fra start i de første 11 spillerunder og indtager på nuværende tidspunkt en placering som nr. 5. Hobro IK har vundet seks og tabt fem kampe, hvilket efterlader dem med 18 point, som tidligere nævnt rækker til en placering som nr. 5.
Hobro IK har kun lukket 13 mål ind i de første 11 spillerunder. Det betyder at de har den fjerde bedste defensiv i NordicBet Ligaen. Èn af årsagerne til den kompakte defensiv er at Hobro IK forsvarer sig kompromisløst med en fem-backkæde (5-3-2), hvor der ikke bliver givet ved dørene. ”De Grønne” skal derfor være afklaret i offensiven, hvis Hobros defensiv skal lirkes op. Hobro IK kommer til opgøret med et nederlag til Kolding IF på 2-3, hvor ”De Grønne” kommer fra et nederlag til FC Fredericia på 4-1. Derfor har begge hold noget at rette op på.
I de seneste fem indbyrdes kampe mellem Næstved BK og Hobro IK, har Næstved BK vundet en enkelt og spillet to uafgjorte. Det vender på søndag, hvor vi satser på en grøn sejr! Det kræver at arbejdshandskerne findes frem, og kynismen foran mål er til stede, når kampen sparkes i gang på søndag d.08.10. kl. 13:00.