Friedrich er tilbage i den grønne trøje! Vi er blevet enige med Brøndby om et permanent skifte ét år inden kontrakten oprindeligt løb ud.
Senest har Friedrich været lejet ud til Fremad Amager, hvor han faktisk scorede det ene mål for dem sidst de besøgte Tintshop Park…
Jeg er super glad for, at det er lykkedes at lave en aftale med Brøndby IF, om at få Christian tilbage til Næstved.
Christian er en spiller, som vi har fulgt lige siden han skiftede fra Næstved til Brøndby som ungdomsspiller.
Friedrich er en powerfull og eksplosiv spiller, som vi skal nyde at se på banen. Han kan spille de yderste positioner i begge sider, hvor han er rigtig dygtig og vil være en rigtig god forstærkning til vores ellers stærke trup, siger sportschef Peter Dinesen.
Christian er 20 år, har været en del af Brøndbys superligatrup for hvem han fik debut mod FCK i Parken samt spillet 7 U19- landskampe for Danmark, så det er en meget talentfuld spiller vi får hjem med en masse gode ting i bagagen.
Jeg er glad for at have skrevet under med Næstved og vende tilbage til De Grønne. Det er en klub, som er i en positiv udvikling, og som jeg glæder mig til at være en del af. Jeg har spillet i klubben i de yngre år, så jeg glæder mig til at komme hjem igen og forhåbenligt kunne bidrage til holdet, fansene og klubben💚🤍
Friedrich kommer til at spille med nr. 15