BLIV SPONSOR
BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET OG FØLELSERNE MED DIT BRAND
GLÆDE SPREDER SIG
Netværk i dag er meget klart og enkelt – hvis man invester tid og penge, så skal man have mere tilbage, end man yder.
Næstved Boldklub har været en del af Næstved og dansk fodbold meget længe. Siden 1939 har vi været ensbetydende med traditioner, fællesskab og historie på en måde, der samtidig signalerer vilje, tro og sammenhold. Det er sådan folk ser os.
Både lokale og landsdækkende virksomheder er med til at bakke dette indtryk op. Det samme gælder en fantastisk fanskare som selvfølgelig findes lokalt men også i store dele i resten af Danmark.
Næstved er en stolt fodboldby og der hersker en helt bestemt følelse, når bolden ruller på Næstved Stadions grønsvær. Følelsen af at ville vinde sammen – at gøre Næstved stolte sammen – for “Sammen er vi stærkest”
Når du indgår et samarbejde med Næstved Boldklub er det meget mere end blot resultatet på banen. Der er et kæmpe samarbejde uden for banen som handler om, at skabe en stor værdi for netop din virksomhed. Igennem Næstved Boldklub kan din virksomhed blive en del af en dynamisk verden, hvor dine kunder, kolleger og forretningsforbindelser kan skabe sig nogle værdifulde relationer og hvor man får nogle fantastiske oplevelser. Bliv samarbejdspartner i Næstved Boldklub og bliv en del af vores store “familie”, for “sammen er vi stærkest”.
NÆSTVED ER VORES STYRKE
Næstved by har været med os i op- og nedture. Alle har en mening om fodbolden i byen og hele Næstved følger med i, hvordan udfordringer løses og målsætninger nås. Som samarbejdspartner i Næstved Boldklub bliver du en del af et stort og stærkt netværk med lokal forankring, men hvor vores brand når ud til hele Danmark gennem virksomheder, medier og fans.
FACTS:
- 10.000 unikke brugere på naestvedboldklub.dk
- +150 samarbejdspartnere
- +10.000 fans på facebook
- Tæt relation til 800 NIF-medlemmer
ALT ER MULIGT
Et samarbejde med Næstved Boldklub kan sammensættes så det er skræddersyet til virksomhedens ønsker og behov. Vi tager udgangspunkt i vores standardpakker og kan herfra sammensætte en bred vifte inden for “oplevelser”, “eksponering” og “netværk”. Se beskrivelserne herunder. Samarbejdet med Næstved Boldklub kan i stor stil bruges til medarbejderpleje eller være med til at fremme talentudviklingen i Talentcenter Sjælland.
OPLEVELSER
Med et engagement i Næstved Boldklub åbner der sig et overflødighedshorn af gode oplevelser – lige fra vores før kamp arrangementer i den ny Arena med udsigt ud over stadion til arrangementer af forskellig karaktér henover året. Inviter dine kunder, leverandører, medarbejdere og andre i dit netværk med og få oplevelsen sammen. Alt sammen sker i uformelle rammer.
EKSPONERING
Mulighederne er store. Gør dit brand synligt overfor de mange fremmødte tilskuere på stadion, forretningsfolk i loungen og tv-seere når kampen vises på landsdækkende TV. Vi dækker alt inden for skilte, storskærm, internet, annoncer, konkurrencer, og nyhedsbreve Mulighed for eksponering før, under, efter og mellem kampene. Brug spillerne i annoncer, markedsføring og events. Kun fantasien sætter grænser.
NETVÆRK
Styrk din forretning med et engagement i et stærkt lokalt erhvervsnetværk. Her møder du nye kontakter og kunder i markedet og fælles for dem er, at de deler den samme interesse. Deltag i vores netværksmøder, arrangementer for samarbejdspartnere, kick off-arrangementer, foredrag, galla-aftener, udebaneture, landskampture og den meget populære og kontaktskabende Europa-tur.
DIT SPONSORAT
Vi har delt de forskellige pakker op i niveauer. Alle virksomheder kan finde et niveau som passer lige netop til dem. Niveauerne er: Hovedsponsor, Premium Partner, Eksklusiv Partner Plus, Eksklusiv Partner, Super Partner, Business Club Plus, Business Club, Business Club Light. Når du har valgt dit niveau arbejder vi sammen fremadrettet, om at nå de ønsker og mål, som jeres virksomhed sætter jer med jeres engagement i Næstved Boldklub.
KONTAKT OS
Kontakt salgsafdelingen for mere information
FØLG OS PÅ INSTAGRAM
@naestved_boldklub