Vigtig hjemmebanesejr!

21/10/2021

Topopgøret mod B93 så på papiret tæt ud. B93 havde ikke tabt en kamp i deres seneste 6 kampe. Seneste kamp de tabte var til…Næstved Boldklub på Østerbro Stadion.

Blot 5 minutter skulle De Grønne bruge på at komme foran på et fremragende opspil i vores højreside. Frederik Christensen brød igennem på kanten og lagde et fladt indlæg til Njai, som nemt kunne sætte bolden flot i kassen.

De 1300 tilskuere skulle ikke vente længe før der for alvor kom hul på bylden. Efter 15 minutter svarede B93 igen. Et indlæg fra vores højreside, svævede hele vejen til bagerste stolpe, hvor en helt fri B93 spiller kunne hamre bolden i kassen, uden chance for Dannevang i målet.

Det var ikke lang tid at B93 kunne nyde deres scoring. For to minutter senere dukkede vores topscorer, Mileta Rajovic op. Et ellers kikset indlæg fra Høst, blev farligt da en B93 forsvarsspiller kiksede hans clearing fuldstændig. Han lagde nærmest bolden til rette for Rajo’ i det lille felt – Mileta kunne flot kunne loppe bolden over en fremadstormende keeper.

Fem minutter senere var den gal igen i B93’s forsvar. En flot omstilling, sat op af Enemark og Njai, endte ud i et præcist indlæg fra sidstnævnte, som fandt en aggressiv Frederik Christensen, der stangede bolden i kassen med hovedet. 3-1.

Njai var lang fra færdig med terrorisere B93’s defensiv. For et kvarter senere var han på færde igen. Endnu en farlig omstilling resulterede i et mål til De Grønne. Denne gang var det sat op af Ahmed Hassan, som fandt Njai og skabte efterfølgende plads til at Njai kunne sparke bolden sikkert i kassen med venstrebenet.

Herefter forventede man at 1. halvleg var færdig med at underholde. Men det var den langt fra. For 5 minutter senere ville B93 ikke melde sig helt ud af kampen. Denne gang var det B93 som fik en omstilling, som den tidligere Næstved spiller, Souiheib Dhaflaoui flot kunne sparke i kassen, ved hjælpe af begge stolper.

Men nok engang, svarede De Grønne hurtigt igen. Denne gang efter et langt indkast fra Ludvig Henriksen. Den blev forlænget og landede for fødderne af Ahmed Hassan, som sparkede bolden i kassen fra nært hold. 5-2 – sikke en 1. halvleg!

Mange forventede nok en lidt mere rolig 2. halvleg, hvor De Grønne kunne spille kampen sikkert i land. Men efter 58 minutter meldte B93 sig tilbage i kampen med en scoring efter en opspilsfejl fra vores side af. 5-3.

Heldigvis gik kampen over og blev mere duelpræget og der kom flere spilstop som gavnede De Grønne mere end B93. Efter 77 minutter kunne Mark Kongstedt hamre det sidste søm i kisten, ved at score til 6-3 efter et flot oplæg af Njai.

Sikke en underholdende kamp, som de 1300 tilskuere kunne overvære.

Næste hjemmekamp er mod Aarhus Fremad d. 31/10 kl. 13:00.

Kampen i tal:
‘5:  1-0 Njai
’15: 1-1 B93
’17: 2-1 Rajovic
’22: 3-1 Christensen
’37: 4-1 Njai
’41: 4-2 B93
’44: 5-2 Hassan
’58: 5-3 B93
’77: 6-3 Konstedt