Uafgjort på Amager

15/08/2022

Det blev en kamp uden de helt store chancer og et Næstvedmandskab, som styrede kampen fra start til slut – dog uden at blive rigtig farlige.

Fremad Amager er et hold med flere tidligere Næstvedspillere i Jacob Pryts, Christoffer Boateng og ikke mindst træner Michael Hemmingsen. Og Hemmingsens spillestil fra Næstvedtiden er ikke blevet fornyet siden dengang han var her. Et kompakt hold som er utrolig svære at nedbryde. Det var tilfældet på Sundby Idrætspark, som i øvrigt var fyldt med godt 200 grønne fans – tak for støtten!

De 200 fans kunne se et Næstvedhold som var klart stærkest med bolden, men det kompakte Amagerhold var utrolig svære at nedbryde. Et par enkelte chancer blev det til, dog uden at nogle af holdene blev rigtig farlige. Derfor må 0-0 også siges at være et fair resultat.

Vi glæder os til en tur til Vejle, hvor kampbilledet helt sikkert bliver anderledes, da Vejle også er et hold der er gode med bolden. Det bliver helt sikkert en seværdig kamp, som spilles onsdag aften.

Næste søndag gælder det arvefjendeopgøret mod Nykøbing på hjemmebane! Vi glæder os til at se jer!