Sejren var så godt som hjemme, men HIK og dommeren ville det anderledes.
Det lignede ellers endnu en grøn sejr. Men i overtiden dømte dommeren et noget tvivlsomt straffespark til HIK. Det udnyttede de, og kampen endte med ent uafgjort resultat på 2-2.
De Grønne kom ellers bragende ud til 1. halvleg og trykkede HIK helt tilbage. Det var sjælendt at HIK kom over midten i 1. Halvleg. Men når de endelig kom over midten blev de til gengæld også farlige, da De Grønne angreb med mange mænd foran bolden. Det gjorde også at Jeppe Rømer, som fik chancen i målet, måtte diske op med flere store redninger. Vi skulle spille en god halv time, før De Grønne fans og spillere kunne juble første gang. 1-0 målet kom efter HIK’s forsvar klokkede i det, og gav Mads Freitag en halv friløber, hvor han enten kunne spille bolden på tvært, eller selv prøve lykken. Han valgte det sidste og bankede til bolden, som med en enkelt afretning snød målmanden. 1-0.
Det blev til 2-0 efter godt ti minutters spil i 2. halvleg. De Grønne tog et kort hjørnespark, som Lenart efterfølgende sparkede indover. Her kom en fremadstormende Mads Freitag først på indlægget og pandede bolden i mål. Fremragende angriber mål! Freitag er virkelig ved at stemple ind på den store scene. Det bliver spændende at følge ham.
Inden HIK gjorde det til 2-1 havde De Grønne et hav af chancer for at lukke kampen. Her kan nævnes chancer til Madsen, Njai og Trkulja. HIK kom på 2-1 efter passivt forsvarsspil af De Grønne. Det startede i vores venstreside, hvor en HIK kant nemt kunne vende sig og drible ind over midten, her fandt han modsatte kant, som spillede sin back, der kom i et overlap. Han kunne helt fri sparke bolden i kassen.
Herefter blev De Grønne spillere trykket en smule i bund og HIK havde flere chancer som kunne have bragt dem på 2-2. Vi skulle helt hen til dommerens overtid, før HIK kom på 2-2. Et indkast blev kastet op på en HIK angriber som lagde den af til sin kant, der tog et træk forbi Lenart. Her var kontakten minimal fra Lenart, men dommeren mente at der var straffe. Det var en noget tvivlsom kendelse. En storspillede Jeppe Rømer i målet, var ellers tæt på at tage straffesparket, men kunne ikke holde bolden ude af målet. 2-2.
Se highlights her: