Tæt affære mod Aarhus Fremad

03/11/2021

Det blev en velspillet kamp mod et godt spillende Aarhus Fremad hold. Vi vidste godt at de var gode med bolden – heldigvis blev de aldrig rigtig farlige, på nær deres ene mål efter en dødbold.

Aarhus Fremad er det hold i rækken som har klart flest afleveringer i 2. Division. Det forstår man godt med de mange afleveringer de havde i deres bagkæde. Men ikke desto mindre gjorde de det svært for De Grønne spillere, som fik løbet mange kilometer efter bolden.

Der var stilstand langt hen i kampen. Vi skulle spille 74 minutter før De Grønne kunne bringe sig på 1-0. Et ellers ufarligt indlæg endte hos Mileta Rajovic, som kunne heade bolden retur i feltet. Ahmed Hassan hoppede op efter bolden, sammen med Aarhus Fremads målmand. Målmanden prøvede at gribe bolden, men tabte den for fødderne af Hassan, som nemt kunne sparke bolden i kassen. Der var efterfølgende store protester fra Aarhus Fremad spillerne – men selvfølgelig uden held.

Desværre nåede vi kun at nyde scoringen i 5 minutter. For her fik Fremad frispark på kanten af De Grønnes felt. Et flot sparket frispark, blev snittet videre i det lange målhjørne, uden chance for Dannevang i målet. 1-1. Herefter gik kampen i sig selv, og ingen af holdene kunne eller turde satse på at få det afgørende mål.

Kampen i tal:
’74: 1-0 Ahmed Hassan
’79: 1-1 Aarhus Fremad

Starter:
Dannevang
Kroner
Christiansen
Enemark
Høst
Häuser
Kongstedt
Ab. Njai (’81 Holm)
Hassan (’81 Madsen)
Christensen (’88 Lenart)
Rajovic

Gule kort: Christiansen, Kongsted og Ab. Njai.