Før kampen mod AB var vi store favoritter. Og det kunne man godt se. Det er længe siden at man har set så stor forskel på to hold i samme række. Selvfølgelig var motivationen nok noget større hos os, end hos AB. AB har ikke noget at spille for, hvor vi som bekendt spiller for oprykning.
Jeg kender ikke boldprocenten. Men den har været til stor fordel for De Grønne. Det var en ensidig forestilling, hvor man kun ventede på at De Grønne skulle score. Det gjorde vi heldigvis også. Dog skulle der gå 54 minutter før Mileta Rajovic nemt kunne trille bolden ind over stregen. Målet kom efter et flot opspil i venstresiden, hvor Høst fandt Njai på dybdebold. Han kunne spille bolden fladt ind til Rajovic, der ikke kunne brænde. 1-0 og gameover.
Forinden havde De Grønne brændt et hav af chancer. Igen – selvfølgelig, var det Rajovic der kom frem til de største chancer. Selv efter De Grønnes 1-0 mål, kunne vi havde scoret flere mål. Indskiftet Freitag havde en stor chance, hvor han blev spillet fri i vores højreside. Men størst af alle chancer var Njai’s chance, lige efter vi havde scoret til 1-0. Njai brød en bold i AB’s forsvar, hvor han helt fri kunne løbe ned mod AB’s keeper. Her kunne han enten vælge at sparke selv eller spille bolden på tværs til en helt fri Rajovic. Njai valgte det første, og brændte desværre!
1-0 og 3 points rigere. Det kan vi ikke klage over!
Nu venter der en sværere opgave, i form af rækkens nr. 2 Hillerød. Kom og støt De Grønne på Tintshop Park!
Billetter kan købes her:
https://boldbillet.dk/show/event/naestved-bk-vs-hilleroed-8-maj-2022