Nyheder

02/03/2021

Nye ‘signings’ til klubben

Det er ikke kun på banen at der er kommet nye ansigter til. Også udenfor kridtstregerne er der kommer nye folk til klubben.

Din Tøjmand
**

Din Tøjmand med adresse i Kirkestræde drives af tvillingerne Carsten Würtzner og Dennis Nielsen. Udover butikken i Næstved driver de også butikker i Nykøbing og Køge.
“Vi er en butik med et kompetent personale med mange års erfaring, og vi sætter en ære i at yde en professionel og personlig service. Vi ønsker at give vores kunder en god oplevelse ved hvert besøg og står altid klar til at vejlede dig.
Vi tilbyder et godt og bredt udvalg af Din Tøjmands egne mærker samt øvrige, velkendte brands, så man forhåbentlig kan finde lige det, man søger – hver gang” siger Carsten Würtzner.
Med de mange positive ting, som der sker lige nu i boldklubben følte vi det var tid til at blive en del af netværket og være med til at bringe klubben tilbage i NordicBet LIGAen, hvor de selvfølgelig hører hjemme. Vi glæder os, siger Dennis Nielsen.
Singletravels.dk
**
Vi er utrolig glade for at kunne præsentere Singletravels.dk som ny samarbejdspartner. Specielt fordi at Singletravels.dk er lokaliseret i det nordlige Jylland.
Singletravels.dk har valgt at støtte op om “den grønne rejse, på vej mod nye mål”, efter at ejerskiftet skete. For interessen, den har været der i længere tid, men med det nye ejerskifte, blev det en meget nem beslutning. Singletravels.dk henvender sig til singler med børn, hvor man kan tage på ferie med andre ligesindede, udvide sit netværk og få en god social oplevelse og ferie, men de laver også andre gode deal tilbud til øvrige interesserede.
Indehaver og direktør er Sabrina Høgsted. Dog er det en af hjælperne til at arrangere de forskellige ture en rigtig “grøn sjæl”. Jes, som selv voksede op med fodbold på Rolighedsvej, har faktisk tidligere været ansat hos De Grønne med fokus på salg og events.
Sabrina udtaler sig med et skævt smil om samarbejdet på beskedent nordjysk; “Det er nok “godt nok” at være en del af. Både for klubben er det en ny spændende rejse, men også for Singletravels.dk, fordi det er en ung virksomhed. Og ja, det er grundet Jes det sker, for jeg interesserer mig slet ikke for fodbold” hun fortsætter, “det kan forhåbentlig blive et godt match, og der vil da også blive nogle gode tilbud til både fans og øvrige i netværket. For vi har også andet på hylderne, der henvender sig mere bredt”.