NÆSTVED – AC HORSENS

NÆSTVED – AC HORSENS 1-1 (0-0)
47` 0-1 M. Larsen
55` Rødt kort Christian Enemark
66` 1-1 M. Ladefoged (str.)
Forårssæsonens første “hjemmekamp” stod mod AC Horsens. Det var samtidig første gang vi stod i vores nye omgivelser i Slagelse og det forløb egentlig ganske ok, taget det hele i betragtning. Spillere og trænere havde forberedt sig godt på de nye rammer, så det var et hjemmehold som kom bedst ud til kampen og fik sat sig på spillet.
Allerede efter små 4 minutters spil var Laurits Bust tæt på at bringe De Grønne foran efter et hjørnespark, hvor han fra helt fri position ved bagerste stolpe, fik en stor mulighed. Desværre fik Bust overplaceret hans afslutning. Selvsamme Bust var farligste mand i 1. halvleg for De Grønne, for han kom faktisk frem til endnu to ganske gode afslutninger, men begge gange stod AC Horsens-keeperen i vejen.
De Grønne fortsatte med at trykke AC Horsens tilbage på banen og det kom der en masse hjørnespark og indkast fra Ludvig Henriksen ud af. Én af gangene faldt bolden ned til Jesper Christiansen, som fik sendt en kvalificeret afslutning afsted med venstrefoden, men målmanden kom flot ned og fik vippet bolden ud til hjørnespark.
AC Horsens var dog ikke helt uden chancer i 1. halvleg. De kom også frem til enkelte muligheder men forsvaret og Dannevang stod i vejen og derfor kunne holdene gå til pause med stillingen 0-0.
2. halvleg var ikke mange minutter gammel inden AC Horsens fik banket bolden ind bag Dannevang. De Grønne var for passive i eget felt og det udnyttede AC Horsens til kynisk at sparke bolden over i det lange hjørne. En kold klud i ansigtet efter en rigtig god 1. halvleg. Nu skulle De Grønne ud og jagte endnu mere og den jagt blev en del sværere, da holdet blev reduceret til 10 mand efter 55 min. Christian Enemark modtog sin anden advarsel efter en kluntet tackling midt på banen, dog en advarsel som sagtens kunne diskuteres…
Med en mand i overtal overtog AC Horsens mere og mere af spillet og De Grønne var i perioder trykket godt tilbage på banen, hvor man satsede på hurtige omstillinger. De fleste endte ikke rigtig ud i noget, men én af dem efter 66 minutter gav valuta. Frederik Christensen blev sendt afsted på venstrekanten og hans indlæg blev skubbet ud til hjørnespark af en Horsens-forsvarer. Uheldigt for ham brugte ham armen til dette og det må man ikke i fodbold, hvorfor dommeren pegede på 11-meter pletten. Det ansvar tog Mikkel Ladefoged på sig og han sparkede sikkert bolden i kassen til stillingen 1-1.
Nu havde Horsens travlt og med et par udskiftninger fik de lagt et sidste tryk. Med Julius Madsen i dirigentrollen formåede man også at komme frem til et par farlige muligheder. Men enten stod Dannevang i vejen eller også hjalp træværket De Grønne til at få 1 point ud af premieren på Slagelse Stadion.
Et resultat som vi må stille os tilfredse med efter kampens forløb. Vi kan tage en masse med fra kampen, specielt de første 30 minutter, hvor vi kontrollerede spillet og så rigtig solide ud. Det lover godt for de kommende afgørende kampe.
Næste opgave er på lørdag den 9. marts, hvor vi får besøg af FC Fredericia. Kampen spilles på Slagelse Stadion og kampen vises samtidig live på TV3 Sport.
Der skal lyde en KÆMPE tak for den flotte opbakning vi oplevede igår på Slagelse Stadion. Tak fordi I følger med til Slagelse og giver os den opbakning, som betyder så meget for holdet, staben og klubben.
Vi ses på lørdag

Seneste matchday

NÆSTVED – HB KØGE 2-1

NÆSTVED - HB KØGE 2-1 (2-1) ´24 min. 0-1 Christian Tue Jensen ´31 min. 1-1 Frederik Christensen ´45 min. 2-1 Jesper Christiansen Adv. Keanin Ayer, Jesper Christiansen Der var ikke nogle, der var i tvivl om, hvor vigtig gårsdagens opgør mod HB Køge var. Med en sejr...

FC HELSINGØR – NÆSTVED

1-0 J. Schoop 1-1 N. Netabay 1-2 F. Ellegaard 1-3 M. Ladefoged Frisparksperle satte De Grønne i gang Kort før pausen i gårsdagens kamp i Helsingør, bankede Nahom Netabay kuglen i kassen på flotteste vis direkte på frispark, det vender vi tilbage til senere i artiklen....

KOLDING IF – NÆSTVED

KOLDING IF – NÆSTVED 3-3 (2-2) 0-1 Frederik Ellegaard (str.) 1-1 Thomas Mikkelsen 1-2 Frederik Christensen 2-2 Abdoulie Njai 3-2 Isak Tånnander 3-3 Mads Carlson Lad det være sagt med det samme, det blev ikke den kønneste kamp i Kolding i lørdags, men det var et...

Matchday 19: B93 vs. Næstved Boldklub på Vanløse Idrætspark

Kampreferat B93 vs. Næstved BK 0-0 (0-0) De Grønne startede kampen en smule shaky. Efter ganske få minutter var Dannevang ved at få rodet sig ud i gevaldige problemer men forsvaret kom ham til undsætning. Kort efter fik Kongsted mistimet en pasning, som B93 fik...

Kampreferat: FC. Roskilde vs. Næstved BK

Tidligere i dag stod den på testkamp mod FC Roskilde fra toppen af 2. division … Fra kampens begyndelse var det tydeligt, at De Grønne lige skulle omstille sig til de danske forhold igen, efter en intens, men god uge på Cypern med sol og varme… De Grønnes spil var...

Privatlivspolitik

Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores websted og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner af webstedet du synes er mest interessante og nyttige.