Nyheder

16/06/2013

Kampreferat Næstved BK – FC Roskilde

Sikker sejr over FC Roskilde

 

FC Roskilde som ellers var ubesejrede i de sidste 10 kampe måtte i dag se sig slået af Næstved med cifrene 2-0.

Udeholdet lagde dog ellers bedst fra start og efter fire minutter kommer Daniel Jørgensen lidt på mellemhånd, men målmand Jakob Krag får blokeret afslutningen.

Allerede i samme minut er Mikkel Rygaard på spil i modsatte ende, men fra en spids vinkel får han ikke rigtig ram på bolden og målmanden redder let.

Kort efter kaster Rygaard sit lange indkast og bolden ender hos Anders Clausen, der dog ikke får rigtig ram på den.

I det 19. min. arbejder Andreas Lissau fint sammen med Kristoffer Munksgaard, der forsøger at finde Clausen inde foran mål.  Munksgaard som i dag var placeret mere offensivt burde måske have forsøgt selv.

I resten af halvlegen er det igen Næstved der har det meste spil, hvor både Clausen forsøger sig med et følt spark, og Daniel Jørgensen header lige over mål efter et hjørnespark. Kristoffer Munksgaard har også en god chance men afslutning lige på målmand.

36. min. er spillet da Kasper Mertz finder Anders Clausen tæt inde foran mål, Clausen misbruger dog chancen og header forbi mål.

2. halvleg er kun 4 minutter gammel, da Næstved får frispark ude i højre side. Alle venter på et indlæg fra den sædvanlige frisparksskytte Rygaard, men Kasper Mertz triller istedet bolden til topscorer Rygaard, der tager et par hurtige træk ind i banen, og derefter spark på mål og så står det endelig 1-0 til Næstved.  Helt fortjent efter spil og chancer.

55. min. er det dog Roskilde der er farlige. Efter et hjørnespark danser bolden lidt tilfældigt rundt i målfeltet og afslutningen bliver kun lige blokeret til nyt hjørnespark.

Anfører Joakim Normann som fik et advarsel allerede i det 1. minut har ikke vist så meget endnu, men pludselig får han tacklet bolden til sig i feltet og fladt indlæg foran mål, med afslutning af Rygaard halvklarer målmanden kun lige af flere gange. Der var det virkelig tæt på.

Det er i det hele taget Næstved der styrer det meste nu og vi venter bare på det næste mål.

Det kommer først i det 83. min. – hvor Andreas Lissau bliver spillet op i venstre side, han kæmper hårdt og får bolden med fra sin direkte modstander – han finder derefter Rygaard som på en førstegangs berøring spiller Karsten “bomber” Jensen fri, og så står det selvfølgelig 2-0. Sådan Jensen.

Efter 3 minutters tillægstid fløjter dommeren kampen af og dermed henter Næstved endnu 3 points.

 

Kampen i tal:

 

1-0  49. min. Mikkel Rygaard

2-0  83. min. Karsten “bomber” Jensen

 

Gule kort: Joakim Normann, Andreas Lissau og Mathias Nielsen.

 

Næstveds hold: Jakob Krag, Kasper Mertz(77. min. Harun Keser), Mathias Nielsen, Daniel Jørgensen, Joakim Normann(anfører), Kristoffer Munksgaard(87. min. Fazil Keskin), Patrick Hansen, Anders Clausen(77.min. Karsten Jensen), Mikkel Rygaard, Andreas Lissau.

 

Tilskuere: 544

 

Dagens kampsponsor: Børge Jakobsen & Søn kårede fortjent Kristoffer Munksgaard til dagens spiller. 

 

Dommertrio: Lars Christofersen, Søren Lehmann og Troels Nøhr Jespersen.

 

nbc FC_Roskilde_88x88