Grøn sejr efter skidt start

22/03/2021

Det blev en underholdende affære i det nordsjællandske! 4-2 vandt De Grønne efter en flot kamp mod Hillerød.

Hillerød kom ellers stormende ud til kampen. De Grønne spillere nåede faktisk ikke at røre bolden, før det stod 1-0 til Hillerød. Der kan man snakke om “ikke at være klar fra start”. Heldigvis virkede det som en god kick-start for vores spillere. Efter 1-0 målet, stod der stort set Næstved på alt.

Der skulle en dødbold til at få bolden ind over stregen. Det var som altid, farlige Lasse Nielsen der dukkede op ved bagerste stolpe, efter et frispark fra Can. Forinden lignede det at De Grønne blev snydt et straffe og mål (på samme tid). Dommerens fløjte forblev dog tavs.

Man skulle tro at vi prøvede at genskabe Hillerøds start. Vi kom i hvert fald buldrende ud fra pausen, og indenfor 4 minutter i 2. halvleg stod det 3-1 til os. To gange slap De Grønne igennem, i venstre siden, hvor to indlæg blev kvitteret med to mål. Først var den altid farlige Thrane på pletten. Tre minutter senere stod Hassan klar med et pragtmål.

Herefter trak De Grønne sig længere tilbage og overlod initiativet til Hillerød. Det resulterede i mange lange bolde, som De Grønne fik afvist godt hen ad vejen. Dog fik Hillerød reduceret på en dybdebold, hvor De Grønnes forsvar nærmest stoppede helt op, da det lignede at de troede der var offside på Hillerødspilleren. Det var der ikke, og han kunne nemt gøre det til 3-2.

Heldigvis blev Hillerød aldrig rigtig farlige i slutminutterne. I stedet kunne De Grønne lure på omstillinger, som de fik udbytte af i det sidste minut. Her scorede Mathias Holm et flot mål med venstre, og lukkede dermed kampen.

Det må siges at være en fremragende start for De Grønne. To sejre på de to første kampe.