Nyheder

09/10/2020

Godkendt sæsonstart

Som Næstved fan må det være svært at være utilfreds. Nej, vi har ikke scoret så mange mål. Men det skal nok komme. Pedro har haft fokus på at få organisationen på plads, hurtigst muligt. Og det har han fået. Der skulle et hjørnespark og lidt tilfældigheder til at fremskaffe det første mål, scoret imod os. Men udover det ene mål, så har det set ganske fint ud.

Vi ligger nr. 2 med 2 points op til vores naboer fra syd, Nykøbing. Nykøbing har desværre også fået en udemærket start på sæsonen. De har kun spillet en enkelt uafgjort, og ellers vundet resten. Det må forventes at blive et parløb mellem os og Nykøbing, hele vejen igennem sæsonen. Derfor bliver de interne opgør mod Nykøbing også vigtige, da indbyrdes opgør tæller først i tabellen.

Også i pokalen har vi gjort rent bord, hvor vi har slået Frederikssund ud. Næste opgave i pokalen hedder Ballerup Skovlunde. Hvis denne kamp vindes, så venter superligaholdet fra OB i næste runde, på hjemmebane.

Vi ser frem til en spændende afslutning på denne halvsæson.