Nyheder

03/03/2021

Gode forlængelser hos til De Grønne!

ESTATE KNAPMANN & ROSENDAL A/S FORLÆNGER DERES
***
Endnu en partner har netop forlænget samarbejdet med De Grønne og fortsætter som en del af truppen i mindst én sæson mere:-) – hvilket vi er super glade for.
Estate Knapmann & Rosendal i Ringstedgade ejes og drives af hhv Rikke Knapmann og Johnny Rosendal Sørensen.
Estate er én af de partnere som henover årene har opgraderet deres partnerskab hos os. De er faste støtter på lægterne ved hjemmekampe og er med De Grønne i tykt og tyndt.
Estate´s erfaring og store lokale kendskab får din bolig solgt til den rigtige pris!
Tusind tak for opbakningen. Vi ser frem til at fortsætte samarbejdet!
AllSteel by Ropox
***
Én af vores trofaste partnere igennem mange år, AllSteel by Ropox, fortsætter rejsen med De Grønne. Samarbejdsaftalen er forlænget for næste sæson, hvilket vi er både stolte af og glade for.
Også hos AllSteel by Ropox er der glæde over den nye aftale og fremtidsudsigterne. “De Grønne er igen tilbage på rette spor efter klubben er kommet tilbage på lokale hænder. Vi er med på holdet og glæder os meget til igen at kunne komme på stadion og følge byens helte”, siger teknisk direktør Poul-Erik Pedersen.
Ropox A/S blev den 1. oktober 2020 solgt til det svenske børsnoteret selskab Addlife, men både Poul-Erik Pedersen og Tommy Jensen, er stadig at finde i rollerne som hhv teknisk direktør og adm. direktør i Ringstedgade.
ANLÆGSGARTNER HEINO VISTISEN A/S
***
Anlægsgartner Heino Vistisen A/S har valgt at forlænge sit sponsorat og engagement i Næstved Boldklub for de kommende 2 år. For os, som lokal virksomhed, har det været helt naturligt, at forlænge vores engagement i klubben specielt efter de ændringerne, der er sket i klubbens ejerstruktur, sammenholdt med de nye planer, som ejerne har for klubben. Set fra vores synspunkt er det lige netop nu, det er vigtigt at bakke klubben op – udtaler Rasmus Sørensen fra Heino Vistisen.
Anlægsgartner Heino Vistisen A/S beskæftiger sig med nyanlæg og vedligeholdelse af grønne områder. I Næstved har virksomheden bl.a. lavet udearealerne ved Udlændingestyrelsen og ved Campus/VUC på Munkebakken.