Nyheder

21/09/2016

Fortsat vokseværk hos SJEB

SJEB – Sjællands Erhvervsbeklædning A/S – er fra den spæde start i 2009 vokset og vokset og tæller i dag 19 medarbejdere fordelt på 3 afdelinger. Virksomheden er i år vokset ud af lokalerne i Rønnede og er flyttet til Industrivej 72 i Rønnede. Virksomheden er kåret til Gazelle-virksomhed 4 år i træk af Børsen.

Senest har SJEB tilbage i maj 2016 overtaget Profilpartner i Vordingborg og har dermed nu afdelinger i Køge, Rønnede og Vordingborg. Der er en simpel og ligetil forklaring på denne vækst.

Partner Martin Mayland Olsen forklarer: ”Vi har fokus på kunderne og yder god, gammeldags kundeservice med fokus på de behov, som vores kunder har. Vi har eksempelvis to ansatte i Rønnede-afdelingen, som alene tager sig af trykning af logo’er og andet på beklædning og de er klar, når en kunde har en hasteopgave. Vi går langt for at opfylde vores kunders ønsker. Et andet godt eksempel er sikkerhedssko. Det er ofte en hasteopgave og derfor har vi prioriteret, at have et stort og bredt lager klar til kunderne. Det er noget kunderne påskønner og derfor kommer de igen.”

SJEB har prioriteret, at have fysiske butikker, hvor sortimentet kan vises frem og hvor de mange kunder, som foretrækker den personlige betjening, kan blive serviceret, men SJEB har også stor succes med deres web-løsning, hvor et tiltag med kundekonti med mulighed for køb af ”point” har vist sig, at være en service, som kunderne efterspørger. Det fungerer ganske simpelt ved, at virksomheden sætter ”point” ind på hver medarbejders konto og derefter kan medarbejderne bestille, et sortiment valgt af virksomheden – indtil der ikke er flere point. Det giver kunderne en god mulighed for at holde ”hånd-i-hanke” med udgifterne og en service, der helt sikkert er kommet for at blive hos SJEB.

Næstved Boldklub er særdeles glade for samarbejdet med SJEB, som udover at være sponsor også leverer profilbeklædning til NB’s stab. Glæden er gengældt hos SJEB. Partner Martin Mayland Olsen udtaler: ”Vi betragter Næstved som vores lokalområde. Næstved og lokalområdet omkring Næstved er stort og vi er slet ikke færdige med at finde kunder her. Jeg bor selv i byen og har spillet fodbold i klubben. Men den primære grund til, at vi er med i sponsornetværket i Næstved Boldklub er, at det kan betale sig. Ganske simpelt. Vi mærker en tydelig effekt af eksempelvis vores logo er kommet på spillerdragtens shorts og vi mærker en tydelig effekt af vores deltagelse i Næstved Boldklubs Business Club, som løbende giver os nye kunder. Samtidig mærker vi tydeligt, at udviklingen i Næstved Boldklubs Business Club er i kraftig fremgang med nye medlemmer, som fortsætter og tiltrækker endnu flere virksomheder til netværket. Det er specielt i de seneste 1-2 år, at udviklingen virkelig har taget fart og alene forretningsperspektivet gør os til en meget tilfreds sponsor i Næstved Boldklubs netværk. Salgschef i Næstved Boldklub Peter Nielsen udtaler om samarbejdet med SJEB: ”Vi er rigtig glade for vores samarbejde med SJEB. De er yderst aktive og har igennem deres engagement i vores netværk, fået stor værdi ud af deres sponsorat. Det er hele essensen i et engagement hos os nemlig, at det skal skabe stor værdi for begge parter – der er store muligheder herfor. Samtidig krydrer vi det hele med spændende oplevelser som SJEB også altid er aktive omkring”.

SJEB er Eksklusiv Partner i Næstved Boldklub.