Nyheder

19/06/2020

De første fire kampe

Efter coronakrisen, har vi spillet fire kampe, som har udmønstret sig i 5 points. Det må siges at være godkendt, når man kigger på modstanderne vi har mødt. Vejle ude (1 point), Køge hjemme (3 points), Amager ude (1 point) og Vendsyssel hjemme (1 point). Selvfølgelig havde man håbet på 3 points mod Vendsyssel hjemme, men ser man på de andre resultater i rækken, så var 1 point ikke helt i vejen.

Nu venter arvefjenderne fra Nykøbing FC. Et hold som vi altid spille lige kampe i mod. Men med 6 points i de seneste to opgør, ser det ikke helt umuligt ud. Vi har næsten alle mand klar til kamp. Kun Jesper Christiansen og Lucas Ohlander er ude med skader. Alexander Schmitt er småskadet, men håber på at blive klar.

Det bliver spændende om Nykøbing FC har vores tidligere keeper på mål fra start. Sebastian Olsen har ageret reservekeeper i det meste af sæsonen, men en skidt periode for Nykøbing kunne måske give genvalg til den tidligere Næstved målmand.

Næste hjemmekamp er Vejle på hjemmebane. Vi ses!